Tegnefilm og lotto-millionær

Med en lottogevinst på 3,6 mio. kr. er der mulighed for at nyde livet i hængekøjen

Med en lottogevinst på 3,6 mio. kr. er der mulighed for at nyde livet i hængekøjen

AABYBRO:Den Blå Biograf i Nordjyllands mediecenter i Aabybro viser på søndag en tegnefilm og en dansk film. Tegnefilmen er Asterix og Vikingerne, som er med dansk islæt. Det er nemlig danskere, der har lavet tegningerne. Asterix, Obelix og de andre gæve gallere er i fare, da vikingerne hører, at der findes folk, som kan flyve, når de bliver bange. Vikingerne kender ikke til frygt. Derfor er de nødt til at kidnappe en galler for at få demonstreret mekanismen. Filmen er med danske stemmer og er for hele familien. Senere søndag eftermiddag blænder biografen op for den danske film ”Lotto”. En klub på en fabrik vinder 3,6 mio. kr. i lotto. Men formanden for klubben fristes af de mange penge. Og hvem siger, at vinderkuponen ikke tilhører hans hustru, som han også køber lottokuponer til.