Tegnestue vender krisetid til vækst

Arkitektfirmaet Ussing i Løkken tog finanskrisen som en udfordring og ansatte sidste år flere medarbejdere

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

Mens mange andre små og mellemstore arkitektfirmaer klager over, at de har for lidt at lave, så har arkitektfirmaet Ussing taget finanskrisen som springbræt til ny fremgang. Det har givet grundlag for i 2011 at udvide antallet af arbejdspladser fra fem til otte. - Vi mærkede til krisen allerede før den kom i 2008, fordi det hele begyndte at stoppe totalt op. Det ligger lidt i vores branche. Men i stedet for at give op valgte vi at tage det som en udfordring og selv dyrke opgaver op, siger Jesper Nordberg. Skiftende vinde Som bygningskonstruktør gennem snart syv år hos arkitekt Jørgen Ussing og med projektudvikling som speciale har han mærket de skiftende vinde for nye projekter i byggebranchen. - De små og mellemstore arkitektfirmaer har haft det virkeligt hårdt. Jeg har været på kurser for arkitekter, hvor de var meget i gang med at give helt op. Nu ser det ud til, at flere er i gang med udviklingsprojekter, udtaler han. Der er også arkitekter, der har undret sig over, at arkitektfirmaet Ussing har etableret sig i Løkken og ikke i en af de store byer. - Det er faktisk en fordel i forhold til de store arkitektfirmaer, som ikke kender forholdene, når de har projekter ved kysten. Herude er vi vandt til at bygge på klimaets præmisser. Vi er vokset op med det klima og med at være miljøbevidst i forhold til nature her, forklarer arkitekt Jørgen Ussing. Mærker naturen Han og de ansatte på tegnestuen i Nørregade har fra tagetagen frit udsyn over klitterne, stranden og havet ved Løkken. - Vi mærker naturen og den friske luft. Det er ret inspirerende at sidde i, tilføjer Jørgen Ussing. Lige nu er tegnestuen optaget af både lokale og udenbys opgaver. - Vi laver projekter over hele landet, og projekterne er en blandt landhandel med boliger, skoler og erhvervsbyggeri, oplyser tegnestuens indehaver. Lige nu er tegnestuen optaget af lokale projekter som passivhus byggeri i Lønstrup, opførelsen af en ny sognegård i Løkken og en snarlig start på boligskulpturen på Garni-grunden. Mens Ussing vandt byggeriet af sognegården over store arkitektfirmaer fra Aarhus og Aalborg, så er de to andre byggerier resultat af opgaver arkitektfirmaet selv har dyrket op. - Garnis placering ved indfaldsveje til Hjørring kalder på noget skulpturelt. Vi har fået utrolig megen positiv respons på det, og vi har ikke hørt noget negativt. Det er også rygtes rundt omkring i landet. Det bliver også danmarks højeste passiv byggeri, og der er ingen tvivl om, at den bygning vil profilere Hjørring, siger Jørgen Ussing. Af udenbys opgaver er tegnestuen blandt andet i gang med projektering af ny teatersal og ombygning af opholdsrum for elever i Efterskolen Helle på Djursland samt projektering af nye boliger i Biersted og Pandrup. Et af de færdige projekter, som har givet tegnestuen i Løkken medvind trods finanskrise er opførelsen af et nyt springcenter til Skyum Idrætsefterskole i Thisted Kommune i 2009. Projektet er også et godt eksempel på, hvordan firmaet arbejder. - Vi rev en dag ud af kalenderen på kontoret og tog til Skyum for at snakke med lærerne. Tre-fire timer efter havde vi en skitse, som vi tog hjem og bearbejdede til et forslag. På den måde får de et ejerskab til bygningen, fortæller Jesper Nordberg og Jørgen Ussing supplerer: - Vi er gode til at lytte til de ønsker kunderne har, og vi forsøger at få stedets atmosfære og stemning ind i byggeriet. Det har medført, at arkitektfirmaet har fået opgaver selv det ikke var billigst. - Et sjovt eksempel på det var en mand fra Aarhus, solgte sit firma og ville bygge et herresæde ved Tversted. Vi lavede et forslag, hvorefter der gik lang tid, før han vendte tilbage og sagde at vi er de dyreste, men han var blevet overbevidst om, at vi også var de bedste til til byggeriet, fortæller Jørgen Ussing og tilføjer om det at arbejde i det nogle kalder et udkantsområde: - Vi har svært ved at være pessimister på samme måde som andre. Det gælder om at finde de specialer, der for eksempel giver en by som Løkken styrkesider.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden