Teknisk fejl fjernede undertekster fra dronningens tale

DR beklager, at der under store dele af dronning Margrethes nytårstale ikke var undertekster på skærmen.

KØBENHAVN:Hørehæmmede var i år særligt udfordrede under dronning Margrethes nytårstale.

Sædvanligvis er der undertekster på skærmen hos både DR og TV2, når dronningen taler nytårsaften.

Men i år forsvandt underteksterne under store dele af nytårstalen - både under transmissionen på DR1 og TV2.

DR beklager på sin hjemmeside de manglende tekster.

- Der er tale om en teknisk fejl i vores tekstningssystem, da vi sendte live. Vi sørger for rigtig tekstning i genudsendelser og på DRTV. Vi beklager, siger Lasse Bastkjær Jensen, der er kommunikationschef i DR.

Han kan ikke over for Ritzau uddybe yderligere om fejlen.

Det var i år 48. gang, at dronningen holdt nytårstale.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.