Mors

Tekniske problemer med tilmelding til gymnasiet

Man ved endnu ikke, hvor mange der har oplevet problemet med at sende sin ansøgning til Morsø Gymnasium

Det har været vanskeligt for et ukendt antal ansøgere at komme videre i bestræbelserne på at komme ind på Morsø Gymnasium. Rektor Kurt Sonne Thomsen kalder proceduren "lidt tung".  Arkivfoto: Bo Lehm
Det har været vanskeligt for et ukendt antal ansøgere at komme videre i bestræbelserne på at komme ind på Morsø Gymnasium. Rektor Kurt Sonne Thomsen kalder proceduren "lidt tung". Arkivfoto: Bo Lehm

MORS: Et ukendt antal ansøgere har haft problemer med at tilmelde sig Morsø Gymnasium på den centrale optagelsesside www.optagelse.dk. Det oplyser Morsø Gymnasium.

Ansøgningen skal foretages elektronisk. For ansøgere under 18 år gælder, at forældrene skal logge ind på siden med NemID, hvilket tilsyneladende ikke fungeret i alle tilfælde.

- Vi har ingen indflydelse på optagelsesproceduren, og personligt synes jeg, at proceduren er lidt tung, og det er særdeles uheldigt, at der opstår tekniske problemer så tæt på ansøgningsfristen den 1. marts, siger Kurt Sonne Thomsen.

Han opfordrer ansøger, der oplever tekniske problemer, til at kontakte gymnasiet direkte.

- Så vil vi registrere, at der er en rettidig ansøgning, også selvom den elektroniske kommer for sent, siger Kurt Sonne Thomsen, der garanterer, at alle ansøgninger kommer i betragtning inden ansøgningsfristen den 1. marts.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden