Gymnasiale uddannelser

Tekniske studenter står klar

Reform af det almene gymnasium gør teknisk gymnasium mere oplagt for potentielle ingeniører

NORDJYLLAND:Aalborg Universitet og landets andre videregående uddannelser behøver ikke at bekymre sig for tilgangen til ingeniørstudiet og andre naturvidenskabelige fag. Ganske vist vil færre unge fra det almene gymnasium opfylde optagelseskravene, når gymnasiereformen i løbet af tre år er trådt i kraft - men til gengæld myldrer det med potentielle studerende fra det tekniske gymnasium, HTX. Forsikringen kommer fra Helen Møller, direktør for Erhvervsskolerne i Aars. Dermed reagerer hun på den kritik, som blandt andre rektor Finn Kjærsdam, Aalborg Universitet, har rejst. Kritikerne frygter, at nye og strammere optagelseskrav, som Videnskabsministeriet har varslet, sammen med gymnasiereformen vil betyde, at kun få studenter fremover vil have den nødvendige sammensætning af fag. I dag kan alle med en matematisk studentereksamen begynde på et naturvidenskabeligt studium, incl. ingeniøruddannelserne. - Men mange unge, der drømmer om at studere naturvidenskab, vælger slet ikke det almene gymnasium. De vælger i stedet HTX, hvor vi i år oplever en fremgang på 25 procent, siger Helen Møller. - Eleverne i 9. klasse og deres forældre er blevet meget mere bevidste om deres valg. De har opdaget, at der eksisterer andre gymnasier end det almene gymnasium - og det var måske på tide, at også universiteterne opdager det, føjer hun til. Forrykte regler Rektor Finn Kjærsdam, Aalborg Universitet, kender ganske udmærket teknisk gymnasium, og han frygter heller ikke, at tilgangen til universitetets naturvidenskabelige uddannelser helt svinder bort: - Men her i landet har vi sagt, at vi skal frelse riget ved at hæve uddannelsesniveauet. Så er det forrykt at lave regler og adgangskrav, der betyder, at langt færre kan blive optaget på studierne i fremtiden, siger Finn Kjærsdam. - I dag kan alle matematiske studenter søge ind på de naturvidenskabelige fag, men i fremtiden bliver det syv eller 12 eller fem procent på de forskellige uddannelser. Langt de fleste vil stå med en studentereksamen, der ikke giver direkte adgang, understreger han. Miséren bunder i opbygningen af gymnasiet efter reformen, hvor kun få fag bliver obligatoriske på bestemte niveauer. I stedet sammensætter det enkelte gymnasier sine studieretninger - og dem bliver der ifølge Finn Kjærsdam 240 af på landsplan: - Det bliver et kafkask system og meget svært at overskue. I forvejen har vi verdens ældste kandidater - og nu skal mange så bruge et år ekstra på suppleringskurser. Han har to forslag, der kan ændre udviklingen: - For det første skal ministeriet lade universiteterne selv bestemme, hvem vi vil optage. Og for det andet bliver man nødt til at kigge på gymnasiereformen. Hvis man sørger for, at alle naturvidenskabelige studieretninger har for eksempel matematik på A-niveau og fysik på B-niveau - så kunne de optages.