Lokalpolitik

Teknologi kan sikre miljø ved svinebrug

Amtsudvalg skal igen vurdere, om amtet skal kræve miljøredegørelse for svinebrug

AALBORG:En landmand, der ønsker at etablere et svinebrug slipper måske alligevel for at skulle bruge tid og penge på, at der bliver udarbejdet en miljøredegørelse vedrørende hans produktion. Amtsrådet besluttede i går, at sagen igen skal til behandling i amtets udvalg for teknik og miljø. Her kan spørgsmålet om brug af ny teknik til at mindske miljøproblemerne få afgørende betydning. Samtidig kan en eventuel stramning af Naturklagenævnets linje i den type miljøsager også få betydning, idet flere amtspolitikere vil have undersøgt, om der er sket en stramning af nævnets linje. Med beslutningen om at udsætte sagen for, at den igen kan blive behandlet i udvalget for teknik og miljø, undlod flertallet i amtsrådet- indtil videre - at trumfe kravet om en miljøredegørelse igennem for et landbrug syd for Aalborg. Ejeren af landbruget har tidligere haft kvæg, men ønsker nu at gå over til svineavl. Det give en reduktion i antalet af dyreenheder fra 280 til 249. Der har ikke været dyr på ejendommen siden 2000, men sagen af omlægningen til svineavl er flere gange blevet stillet i bero. Den betyder, at en tidsgrænse på tre år er blevet overskredet, og efter normal praksis skal sagen så betragtes som en nyetablering. Det er i forbindelse med vurderingen af projektet som en nyetablering, at amtets forvaltning er nået frem til, at der bør laves en såkaldt VVM-redegørelse, der er en beskrivelse af projektets indvirkning på miljøet. Kritik af forvaltning Det var amtsborgmester Orla Hav (S), der kom med forslaget om at sende sagen til ny behandling i amtets udvalg for teknik og miljø. Forud var gået en til tider meget skarp debat. Bl.a. beskyldte den konservative Anders Stenild direkte forvaltningen for at have manipuleret med sagen og søgt at forhale den. - Hvis resultatet bliver et krav om en VVM-redegørelse, så håber jeg, at ejeren indbringer sagen for Naturklagenævnet. Der er alt for mange skøn i sagen, som jeg mener burde have været afgjort for et år siden, sagde Anders Stenild. Han blev støttet af sin partifælle Knud Kristensen, der erklærede sig parat til at klage til miljøministeren, hvis flertallet forlangte en VVM-redegørelse. - Det er urimeligt at bruge reglen om, at der ikke er truffet nogen afgørelse inden for tre år. Sagen er noget af det groveste, som vi har været ude for. Ejeren har vist vilje til at indrette produktionen efter de krav, der blev stillet, sagde Knud Kristensen. Venstre-medlemmet af amtets udvalg for teknik og miljø Inger Støtt mente ikke, at formailia var i orden. Efter hendes opfattelse var der tale om paragrafrytteri. - Den er den form for sager, der kan få andre erhvervsfolk til i stedet for at investere i Østeuropa, frygtede Venstres Jens Chr. Larsen. Hans partifælle Jørgen Østergaard mente, at amtsborgmester Orla Hav som chef for amtets forvaltning skulle undersøge, om sagen bevidst var blevet trukket i langdrag. Den radikale Gunhild Bach Nielsen fandt angrebene på amtets forvaltning for groft utilstedelige. Samme opfattelse havde SF"s Karl Bornhøft: - Det er fint, at vi er politisk uenige. Men jeg forstår ikke, at amtsborgmesteren ikke griber ind, når forvaltningen beskyldes for at manipulere. Krærede afgørelse Hverken Karl Bornhøft eller hans partifælle Thomas Krog mente, at der var nyt i sagen, der kunne begrunde en ny behandling i teknisk udvalg. - Jeg kan ikke se, hvad grundlaget for at sende sagen til ny behandling skulle være. Reglerne er sådan, at hvis, der er gået mere end tre år, så skal et projektet betragtes som en nyetablering. Jeg mener godt, at vi kan træffe en beslutning, og hvis der er nogle, som mener, at der er ting, der er usikkerhed om, så kan de jo klage til Naturklagenævnet, mente Thomas Krog. Også socialdemokraten Poul Erik Andreasen gik imod at udsætte en afgørelse: - Modstanderne af, at der skal laves miljøredegørelse kan ikke klare sig uden at mistænkeliggøre forvaltningen, og det eneste ny, der er i sagen, er, at Naturklagenævnet har gjort kravene mere stramme. Og der sker til stadighed en stramning, fordi der er en alt for stor overbelastning af naturen. Man kan stille krav om teknologiske løsninger, og det vil også gavne beskæftigelsen, mente Poul Erik Andreasen. - Der er ikke tale om en udvidelse men en indskrænkning. 249 dyreenheder giver en mindre belastning end de 280 dyreenheder, der var på ejendommen, da der var kvægavl. Det er sørgeligt, at socialdemokraterne ikke har mere respekt for et erhverv, men ønsker at lægge landsdelen hen som naturreservat, sagde formanden for amtets udvalg for teknik og milø Niels Kristian Kirketerp (V).