Teleaspirant i TDC

TDC har en politik om at ville afspejle befolkningen og yde en social indsats, når de rekrutterer. Derfor startede fimaet i november et teleaspirantkursus som en slags forskole til en lærlingeplads som teletekniker. Firmaet løsnede på nogle af de krav, der tidligere blev stillet til elever: En plettet straffeattest var i orden Danskkundskaberne skulle ikke nødvendigvis være helt i top Et godt karakterblad var ikke nogen forudsætning for at komme med. TDC rekrutterede 34 aspiranter via en række kommuner, der ellers ville have haft svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. I løbet af det næste års tid vil telefirmaet tage cirka 50 nye aspiranter ind til samme forkursus. Denne gang bliver der både et hold i Vest- og ØstDanmark. Det er ikke første gang, at TDC går andre veje i personalepolitikken. I efteråret annoncerede TDC eksempelvis, at de ville give barselsorlov til homoseksuelle, ligesom de har kørt interne kampagner for at få fædre til at tage barselsorlov.