EMNER

Telefon på to måder

Med Phillips VoIP433 kan du både ringe ”gammeldags” - og gratis

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Sæt din almindelige telefon i den sorte boks - og tal som du plejer. Til en brøkdel af prisen.

Den ligner en helt almindelig trådløs telefon, og det er den sådan set også. Men samtidig kan du bruge den til at ringe gratis via internet. Produktet består af to dele: Den trådløse telefon med tilhørende ladestation og en elegant udformet boks, der samler forbindelserne. Laderen kan placeres ved enhver stikkontakt, mens boksen både skal kobles til strøm, telefonstik og pc’ens usb-stik. Philips har udviklet telefonen sammen med Microsoft. Så i modsætning til tidligere IP-telefoner, der bruger Skype, virker denne model med Microsofts ”Windows Live Messenger” (tidligere kendt som MSN Messenger). På telefonens farveskærm kan du se, hvilke af dine kontakter der er tilgængelige (det være sig fra en pc eller en tilsvarende telefon). For at ringe dem op skal du bare vælge dem fra listen og trykke på en knap. Uanset hvor i verden, de befinder sig, er samtalen gratis (med mindre du da betaler for dit internet-forbrug). De fleste, der ikke har prøvet at tale over internet før, bliver positivt overraskede over den gode lydkvalitet, og denne telefon er ingen undtagelse. Samtaler over det ”gammeldags” net går også klart igennem. Telefonen bruger nemlig den digitale DECT-forbindelse, så du slipper for knas og susen. Den ekstra højttaler bag på håndsættet er nyttig til håndfri samtaler. Telefonen er meget let at sætte op. Boksen genkendes automatisk af Windows XP, så du skal blot installere Windows Live Messenger programmet, som kan hentes gratis fra: kortlink.dk/2vmh. Og så skal du selvfølgelig have dine venner, familie og kolleger til at gøre det samme, så du har nogle at tale med. Den indbyggede telefonbog har plads til 100 kontakter i basen og 20 i håndsættet. Telefonen leverer op til ti timers tale eller 100 timers standby. Den har et pænt udvalg af mere eller mindre melodiske ringetoner, som dog virker lidt tynde og elektroniske, når man f.eks. sammenligner med de populære B&O-telefoner. Til gengæld er det smart, at man på ringetonen kan høre, om opkaldet kommer fra en Messenger-kontakt eller fra en almindelig telefon. Svagheder Hvis man betragter telefonen som en del af hjemmets indretning, er denne model lovlig tynd i plasten. Tasterne er svampede, og farveskærmen er meget grovkornet. Microsofts tilhørende Messenger-program er heller ikke særlig elegant. Det er sovset ind i ”humør-ikoner”, dating-annoncer og andet pjank, som måske vil more ”Arto-generationen” - men i lige så høj grad vil irritere de mere seriøse brugere. Og så har programmet den store svaghed, at man ikke kan ringe via nettet til almindelige telefonnumre. Denne funktion er nemlig ikke tilgængelig på det danske marked - og det er tvivlsomt, om den nogensinde bliver det. Alene dette er et stærkt argument for at vælge en Skype-telefon i stedet. Med SkypeOut kan danskere nemlig ringe særdeles billigt til almindelige telefonnumre (se kortlink.dk/2vmm). En anden ulempe ved telefonen fra Philips og Microsoft er, at internet-samtalerne kun virker, så længe pc’en er tændt. Sådan er det med alle disse bokse, der kobles til pc’ens usb-port. De fleste vil nok have større glæde af en løsning, der kobles direkte til en switch eller router - og derfor virker helt uafhængigt af pc’en.