Narkokriminalitet

Telefonaflytninger skal fælde narkotiltalt

Anklagemyndigheden kæmper for at bevise en 35-årig aalborgensers skyld i retssag om 20 kg. amfetamin.

Tirsdag fortsatte i Retten i Aalborg sagen, hvor en 35-årig mand fra Aalborg og en 57-årig mand fra Hals er tiltalt for omfattende narkohandel. Tirsdag er der fokus på at bevise den 35-åriges skyld i sagen om 20 kilo amfetamin. Telefonaflytninger afspilles Under dagens retsmøde er der blevet afspillet en håndfuld telefonaflytninger af den 35-årige, hvor han blandt andet taler om at være "presset", "at trylle" og om at være "bagud med procent". Dog nævner han på intet tidspunkt narkotika, hvilket han selv ikke har tøvet med at gøre opmærksom på. Anklagemyndigheden mener, at den 35-årige taler om narko i samtalerne, mens selv hævder han, at der dels er tale om skrothandel og handel med anpartsselskaber. Tiltalte tier Derudover har den 35-årige ålborgenser ved de fleste spørgsmål nægtet at udtale sig. Senere tirsdag er en retskliniker indkaldt som vidne. Han skal forsøge at bevise, at narkotika, som er fundet i den 35-årige ekskærestes lejlighed, er det samme som i sagen fra Randers, hvor hele sagen udspringer fra. Tidligere er tre allerede blevet idømt lange fængselsstraffe i sagen. Dømmes de to nordjyder skyldige, risikerer de op til 16 års fængsel.