Aalborg

Telefonopkald var alligevel ikke fusk

Tirsdag aften advarede Nordjyllands Politi mod telefonsvindel, men der er faktisk en undersøgelse i gang

Foto: Henrik Bo

Foto: Henrik Bo

AALBORG:Tirsdag aften advarede Nordjyllands Politi mod telefonfusk, hvor en person havde forsøgt at lokke personlige oplysninger ud af folk i Aalborg Kommune ved at henvise til en undersøgelse.

Flere borgere havde oplevet at blive ringet op af en person, der oplyser, at man ringer fra indenrigsministeriet og giver indtryk af, at man er i gang med en brugerundersøgelse.

Nordjyllands Politi sendte advarslen mod telefonfusk ud i samarbejde med Aalborg Kommune, og det fik en vaks kontorchef i Sundheds- og Ældreministeriet til telefonen.

- Vi blev kontaktet af ham sent tirsdag aften, og han kunne fortælle, at ministeriet rent faktisk er i gang med en undersøgelse i øjeblikket, fortæller vagtchef Karsten Højrup Kristensen fra Nordjyllands Politi.

Ministeriet har tilsyneladende hyret et firma til at gennemføre undersøgelsen, og det er så dette firma, der har været i gang.

- Det ændrer dog intet ved, at nogle borgere har haft en uheldig oplevelse, siger vagtchefen.

Han tilføjer, at ministeriet bringer en pressemeddelelse om undersøgelsen onsdag formiddag.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst