Lokalpolitik

Telemast i Tversted

DEBAT

NATUR:Rosemary Goddard, Sjælland, er stærkt fortørnet over den planlagte placering af en 42 meter høj sendemast på Skramvej i Tuen/Tversted-området. Hun henviser bl.a. til Naturklagenævnets retningslinjer i den slags sager. Og hun har ganske ret i, at vi agerer indenfor et følsomt sagsområde. Hoveddilemmaet består i det moderne samfunds krav om effektivitet og teledækning på den ene side, og de landskabelige værdier på den anden. Der stilles fra bl.a. Naturklagenævnet meget skrappe krav, når vi befinder os indenfor Kystnærhedszonen, ligesom man fra telestyrelsens side stiller krav om fuld teledækning i hele landet - et ønske, der både udtrykkes af kommunens borgere samt kommuneplanens landdistriktspolitik. Her slås det fast, at fremtidigt liv og udvikling i landdistriktet kræver fuld teledækning. Og det pågældende område har store "huller". Jeg har selv forespurgt om 2-3 mindre master ikke kunne klare problemet, men det kan de ikke. Ligeledes vil en placering i Tuen by eller Kandestederne heller ikke løse problemerne. Med de moderne UMTS-antenner er placeringsmulighederne ret begrænsede. Til gengæld er det glædeligt, at de tre største teleselskaber alle kan bruge samme mast. Jeg er ikke henrykt over placeringen, men ser den som det mindste onde. Heldigvis kan antennen rejses i forbindelse med et højt læhegn, så den bliver camoufleret mest muligt. Jeg syntes dog, at de 65 meter til beboelse var lige i underkanten. Derfor var jeg glad for den alternative mulighed i det næste læhegnsbælte, hvor afstanden så blev 136 meter. Dækningen var knap så optimal der, men alligevel syntes jeg, at det var et tåleligt kompromis. Men da journalisten så oplyste, at det for beboeren ikke gjorde nogen forskel om det var det ene eller andet læhegn der blev brugt, svarede jeg, at så kunne position 1 (med den optimale dækning) måske alligevel genovervejes. At dét opfattes som en trussel eller en "herrementalitet", har jeg svært ved at forstå. Det var i hvert fald absolut ikke tænkt som sådan.