Norge

Telenor nedskriver Sonofon med 2,2 mia

AALBORG:Det norske teleselskab Telenor, der ejer danske Sonofon 100 procent, nedskrev tirsdag den bogførte værdi af det danske mobilselskab med 2,2 milliarder danske kroner. Hovedparten af nedskrivningen skyldes tab af goodwill. Telenor ejede frem til december 2003 53,5 procent af Sonofon. Men de resterende 46,5 procent af Sonofon fra amerikanske BellSouth for i alt 3,68 milliarder kroner. Samlet set har Telenor imidlertid købt Sonofon dyrere, end hvad selskabet i dag er værd. Hård konkurrence på det danske mobilmarked har været med til at udhule værdierne. Og en restriktiv dansk telepolitik må også tage sin andel for Sonofons vanskeligheder, vurderer folk i branchen. I dag orienteres medarbejderne hos Sonofon i Aalborg om selskabets fremtid. Mødet har været planlagt gennem længere tid, og på mødet vil medarbejdene blandt andet få svar på, hvad Telenor vil med Sonofons afdeling iAalborg. Ledelsen i Telenor har tidligere udtalt, at Sonofon - herunder afdelingen iAalborg - er vigtig for selskabet. Men samtidig har nordmændene meget kontant skåret ned og sammenlagt funktioner. Det har fået flere af Sonofons tidligere chefer til at forlade selskabet.Senest den administrerende direktør Steen Jørgensen. Det er planen at sammenlægningen af funktioner i Sonofon vil fortsætte den kommende tid. -hj