Teleselskaber giver dig langsommere internet

Dit internet er op til 10 gange langsommere, end selskaberne reklamerer med.

Anders Green,
Halvdelen af danskerne surfer mens de ser TV, viser ny undersøgelse. Arkivfoto.
Teleselskaber 8. november 2011 15:56

Hvis du får internet gennem et teleselskab, er der en stor risiko for, at dit internet er langsommere, end du havde forventet. Selskaberne reklamerer ofte med "op til 20/2 Mbit/s". Men en stor del af kunderne får en hastighed, der er langt lavere, skriver politiken.dk. For eksempel reklamerer TDC, Telia og Telenor med "op til 20/2 Mbit/s", men hvis kunderne læser teksten med småt, så kan de se, at risikoen for en meget lavere hastighed er meget stor. Stor afvigelse på hastighed TDC påpeger, at hastigheden altid er mindst 2 Mbit/s, men det er altså kun 10 procent af den hastighed, som selskabet umiddelbart forsøger at overbevise kunderne om, at de kan få. Telenor lover reelt kun forbrugerne 160 Kbit/s, selv om markedsføringen fortæller, at der er tale om en 2 Mbit/s. Det vil sige, at Telenor kun lover otte procent af den hastighed, som der reklameres med, skriver politiken.dk. Flertal får lavere hastighed - Især for folk i landdistrikter, men også i byerne er der stor forskel på, hvilken nethastighed man kan få. Over halvdelen af alle bredbåndsforbindelser kører over kobberkabler, og de fleste kunder får ikke den hastighed, de betaler for, siger Michael Jensen, leder af Center for Netværksplanlægning ved Aalborg Universitet. Han forklarer, at det er vanskeligt at give forbrugerne 10 Mbit/s, hvis de bor mere end to kilometer fra en telefoncentral. Forbrugerrådet er kritisk over for den markedsføring, som teleselskaberne benytter sig af. - Usikkerheden om, hvad selskaberne kan levere, bliver væltet over på forbrugeren. Dermed er det umådeligt svært at gennemskue, hvad man køber og umuligt at sammenligne med andre produkter, siger chefkonsulent Martin Salamon til politiken.dk. Svært at markedsføre bredbånd Direktøren for Telekommunikationsindustrien, Jakob Willer, understreger, at bredbånd er en kompleks størrelse og derfor er sværere at oplyse om end mange andre produkter. - Der skal være et reelt og tydeligt forbehold i markedsføringen om, at ikke alle kan få den samme ydeevne. Men det er i orden at markedsføre "op til 20/ Mbit/s", så længe en meget stor andel kan få tæt på det, siger Jakob Willer til politiken.dk

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...