Dall Villaby

Teletaxa til Ferslev

AALBORG:Når den nye køreplan 18. juni justeres, etableres der teletaxa i området mellem Ferslev og Volsted. Teletaxa fungerer sådan, at den kører en gang i timen, hvis man betstiller den. - På den måde genopretter vi niveauet fra før den nye køreplan trådte i kraft 4. april sidste år. Dengang blev linje 31, der kørte mellem Dall Villaby og Volsted, nedlagt, fortæller trafikplanlægger ved Aalborg Kommune, Finn Madsen. NORDJYSKE har tidligere, ud fra byrådets dagsorden, refereret, at der var tale om at etablere teletaxa mellem Fjellerad og Volsted. - Men det er en fejl i dagsordenen. Der skulle have stået Ferslev. Der er ingen ændringer på vej for Fjellerad, fortæller Finn Madsen.