Telt-klassiker fylder rundt

I 1985 blev Isabellas store model Penta introduceret, og har lige siden været et af Europas mest elegante og unikke fortelt. Da teltet kom frem for 20 år siden stod der blandt andet at læse i pressematerialet fra Isabella: "Isabella Penta - den 5 -kantede facon (derfor navnet Penta) er genial i sin konstruktion og giver suverænt den bedste stabilitet og rummelighed i forteltet. Det kraftige stålrørsstativ samt selve opbygningen af dette fortelt gør det yderst velegnet til standtelt. Den nye Penta vil skabe stor opmærksomhed på campingpladserne i 1985 og mange år frem". Det 5-kantede telt har gennem årene bevaret sin grundkonstruktion, men er også løbende blevet moderniseret. En af de største ændringer var i 1992, hvor det omløbende udhæng fuldendte "strandvillaen", og i 1994 blev udhænget ved hjælp af "CosyCorner" selvbærende inde ved vognen - uden udvendige støttestænger.