EMNER

Tempo på i børnedansen

FREDERIKSHAVN:Nu er der igen kommet masser af liv i fitness-lokalerne oven på Phønix. Gitta Lundsgaard Møller har nemlig genåbnet de tidligere Fit Shop-lokaler, som har været tomme gennem adskillige år. Det sker under navnet Gym Studio - og målgruppen er i høj grad børn og unge. Og ikke uden grund. Gitta Lundsgaard Møller har gennem sin professionelle karriere som træner fokuseret meget på, hvordan dans og aerobic kan støtte og udvikle netop de yngste generationer. Men der er også masser af aerobic, callanetics og showdance for den ældre generation med mod på at flytte fødderne. - Jeg har længe haft lyst til at prøve kræfter med mig selv i mit eget Gym Studio. Den mulighed har jeg fået nu - og den har jeg taget, siger en smilende Gitta Lundsgaard Møller.