Tennis

Tennis i tørvejr

Aars Tennisklub rykker nu inden døre i tennishallen

Tennisklubben i Aars indleder i den kommende uge den indendørs træning. Privatfoto

Tennisklubben i Aars indleder i den kommende uge den indendørs træning. Privatfoto

Efter en veloverstået sommersæson, hvor klubbens første hold klarede sig fint med en midterplacering i 3. division, gør Aars Tennisklub nu klar til indendørssæsonen. - I den kommende uge indleder vi således indendørs-træningen og håber at se mange nye spillere. Vintersæsonen er jo en rigtig god periode at komme i gang med tennisspillet, da regn og blæst ikke kan genere, hvilket desværre vi nok vil huske sommeren 2011 for med den nedbørsmængde, der har været, siger klubformand Poul Erik Pedersen. - Da vi kun har én indendørsbane, alternativt fire minitennisbaner, er det selvfølgelig en udfordring at få det hele til at gå op, men modsat er vi også som klub privilegeret ved overhovedet at have en indendørsbane, konstaterer tennis-formanden Satser på oprykningsspil Aars Tennisklub tilmelder to turneringshold til indendørsturneringen og målsætningen er, at førsteholdet blander sig i oprykningsspillet. - Har man lyst til at starte på tennis, skal man kigge ind på klubbens hjemmeside eller kontakte klubben via mail og omegnsklubber har også mulighed for at booke nogle træningstimer, tilføjer Poul Erik Pedersen. Ud over en midterplacering til 3. divisionsholdet i den forløbne sommersæson blev det til tilsvarende placeringer til klubbens øvrige tre seniorhold. Og begge veteranhold lavede ligeledes flotte resultater, hvor Veteran-jyllandsserien var med i slutspillet om det Jyske Mesterskab, mens Veteran A sluttede á point med vinderen af rækken. - For første gang i flere år var vi repræsenteret i alle ungdomsrækker. Selvom det ikke blev til nogle slutspilpladser, ydede alle holdene en flot præstation og blev ligesom seniorholdene placeret midt i rækkerne, siger klubformanden og tilføjer: - Flere af spillerne begynder nu at banke på til seniorholdene, og både nogle af pige- og drengespillerne fik snuset til seniorholdene i de nedre rækker, så fødekæden er intakt til seniorholdene såfremt, den rette vilje og indstilling til træningen fastholdes, slutter Poul Erik Pedersen.