Nors

Tenniscifre og oprykningsfest

Vestthy fejrede oprykningen til serie 2 med en sejr på 6-1 ude mod Nors

Vestthys Kristoffer Strangholt i den sorte overtrækstrøje stod for kampens detalje i Nors. Angriberen saksesparkede sidelæns bolden over i det modsatte målhjørne fra kanten af feltet. 

- Det var nok årets mål i serie 3. Der kommer til at gå noget tid, før vi kommer til at se det igen, siger Vestthys træner, Eigil Kjær.?Foto: Bo Lehm
Vestthys Kristoffer Strangholt i den sorte overtrækstrøje stod for kampens detalje i Nors. Angriberen saksesparkede sidelæns bolden over i det modsatte målhjørne fra kanten af feltet. - Det var nok årets mål i serie 3. Der kommer til at gå noget tid, før vi kommer til at se det igen, siger Vestthys træner, Eigil Kjær.?Foto: Bo Lehm Bo Lehm

Opdateret kl. 20:03

NORS: FS Vestthy fejrede lørdag, at de i forrige runde sikrede sig oprykning til serie 2. Serie 3-vinderne skød oprykningsfesten i gang med en sejr på tenniscifrene 6-1 ude mod rækkens nummer to fra Nors.

- Umiddelbart synes jeg ikke, sejren er for stor. I princippet kunne vi have været rigtig stygge og slået flere søm i kisten, siger oprykkernes træner, Eigil Kjær.

Selvom Nors tabte med fem kasser, er Norstræner Per Kristiansen overordnet set tilfreds med, hvad han fik med fra lørdagens kamp, hvor fokus lå på at køre et nyt spilsystem ind.

- Vi spillede rigtig godt i en time, så med noget finpudsning skal det nok blive fint, siger Per Kristiansen.

Han kunne se Vestthys Morten Jensen lukke opgøret i to minutters overtid med målet til 6-1.

Gå til relaterede emner

Forsiden