Tennishåbet Holger Rune spiller sig i portugisisk finale

18-årige Holger Rune spiller søndag finale ved en challengerturnering i Portugal.

18-årige Holger Rune spiller søndag finale i en challengerturnering i Portugal

18-årige Holger Rune spiller søndag finale i en challengerturnering i Portugal

KØBENHAVN:Det unge danske tennishåb Holger Rune har lørdag kvalificeret sig til finalen i en challengerturnering på grus i Portugal.

18-årige Rune, der rangerer som nummer 313 i verden, slog i semifinalen 20-årige Timofey Skatov fra Kasakhstan med 2-1 i sæt.

Den to og en halv time lange dyst i den portugisiske sol sluttede 6-2, 3-6 og 6-2, og Rune brød på vej mod sejren sin modstanders serv fem gange.

Rune møder i søndagens finale den 30-årige portugiser Gastão Elias, der ligger nummer 292 i verden.

Gastão Elias banede sig lørdag vej til finalen på noget kortere tid, da modstanderen, Nuno Borges, trak sig med en ankelskade ved stillingen 1-1 i sæt.

Rune og Elias har dystet tidligere i 2021.

I februar vandt Elias på hardcourt 2-1 over Rune i finalen ved en IFT-turnering, niveauet under challengertouren.

Søndagens finale er Runes første i challenger-regi.

Elias har tidligere i karrieren været helt oppe som nummer 57 i verden, men det er efterhånden knap fem år siden, at han ramte de højder.

Runes højeste placering på verdensranglisten er nummer 310, men den bliver formentligt forbedret inden længe.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden