Tennisklub må selv pleje banerne

Nye regler betyder, at kommunen ikke længere istandsætter banerne i Hobro forud for den kommende sæson

Per Jensen var på klubbens vegne meget optimistisk. Arkivfoto

Per Jensen var på klubbens vegne meget optimistisk. Arkivfoto

Det rammer nu Hobro Tennisklub, at reglerne for at yde støtte til idrætsklubberne harmoniseres i Mariagerfjord Kommune. - Det betyder, at vi allerede fra den kommende sæson selv står for arbejdet med at retablere og istandsætte banerne, konstaterede klubformand Per Jensen på tennisklubbens generalforsamling torsdag aften. Kommunen betaler gruset til banerne, kommunen forestår også fortsat klipningen af de grønne arealer, men alt andet overlades altså til klubbens egne medlemmer. I tennisklubben har man dog allerede en plan for, hvordan den nye udfordring skal tackles. - Vi holder arbejdsweekend 24. og 25. april, og jeg håber naturligt, at rigtig mange vil melde sig, opfordrede Per Jensen. For at gøre det til en rigtig god klubweekend har tennisklubben samtidig bestemt, at der lørdag aften afrundes med en klubfest for de fremmødte. Ved den lejlighed bliver der ølsmagning på anden vis end efter de normale svedeture på baneanlægget. Weekenden efter markeres starten på den nye sæson med en standerhejning søndag 2. maj. Læs mere om generalforsamlingen i NORDJYSKE Stiftstidende, lørdag