Tennisspillere dyster om klubmesterskab

Naturvidenskab 4. september 2002 08:00

FJERRITSLEV: På lørdag spilles der tennis til den store guldmedalje på banerne ved Brøndumvej i Fjerritslev. Det er Fjerritslev Tennis Klub, der afvikler finalestævne i sine interne klubmesterskaber for seniorer, så det bliver en dag med mange timers spil. Der spilles på to baner, og derfor tør klubben love seværdig tennis hele dagen. Der skal kåres vindere i følgende rækker: Mixdouble, herredouble, herresingle veteran, damedouble, herresingle og damesingle. De indledende kampe er afviklet over de sidste to-tre uger, hvor der som bekendt har været flot vejr. Alle finaledeltagerne er ikke fundet endnu, men hvis vejret holder ugen ud, skulle semifinalerne gerne være afviklet torsdag. På finaledagen er der fri entre, og der bydes på en kop kaffe. Dagen afsluttes med fest om aften i klubhuset.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...