Terapi for krop og mod stress

Sabine Thorup Mose har åbnet klinik på Kalkværksvej

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Sabine Thorup Mose: - Smerter er tegn på en ubalance. Vi skal lytte til vores krop. Foto: Peter Broen

FREDERIKSHAVN:I lokalerne på Kalkværksvej 9F kan der virke småt, lige på grænsen til trangt, men her er rart at være - og især er der en chance for, at man har det rigtig dejligt, når man forlader lokalerne igen.

Her har Sabine Thorup Mose, 23 år, nemlig indrettet klinikken Terapi for krop og sjæl.

Tredje generation

Det er slet ikke et tilfælde, at Sabine Thorup Mose går den alternative vej. Hun er nemlig 3. generation, der har uddannet sig i den alternative verden.

- Man kan godt sige, at jeg har fået alternativ behandling ind med modermælken, forklarer Sabine Thorup Mose, der allerede som 16-årig begyndte at uddanne sig til massør.

I løbet af 2007 bestod hun sygdomslære, anatomi og fysiologi, massage samt zoneterapi. Siden uddannelsen kom i hus, har hun arbejdet i Helza, Romulus i Skallerup Klit og Hotel Vikings Wellness.

Overvandt angst for nåle

En skulderskade på grund af overbelastning tvang Sabine Thorup Mose til at overvinde sin angst for nåle.

- Jeg fik akupunktur og kunne mærke, at det hjalp på min skade, fortæller hun, der derefter besluttede sig for at lære akupunktur-teknikken selv.

I første omgang lærte hun øreakupunktur, og i begyndelsen af det nye år skal hun til den afsluttende eksamen i krops-akupunktur. I samme åndedrag besluttede Sabine Thorup Mose sig for, at hun ville være selvstændig. For få måneder siden åbnede hun således klinikken på Kalkværksvej.

Tid til klienterne

- Som selvstændig føler jeg, at jeg kan give klienterne nøjagtig den behandling og den tid, der er brug for, understreger hun.

Det er meget forskellige skavanker, klienterne kommer med til Terapi for krop og sjæl. Det kan være en akut arbejds- eller sportsskade, kolik hos børn, eksem, maveproblemer, hovedpine eller psykiske problemer. For blot at nævne nogle symptomer.

- Nogen af mine klienter kommer en gang om ugen for at blive ”afstresset”, andre af ren og skær velvære, og så er det selvfølgelig masser af smertelindring, beretter Sabine Thorup Mose.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.