Terapi i dagligstuen
Forskning skal belyse om omgivelserne har betydning

Det traditionelle behandlerrum har kontorstole og linoleum på gulvet. Foto: Lars Pauli
AALBORG:Et nyt forskningsprojekt skal belyse, hvordan omgivelserne påvirker et behandlingsforløb.
Det er Tværfagligt Smertecenter i Aalborg og Aalborg Universitet, der har indledt et forskningssamarbejde, som indebærer en sammenligning af indretningen af to gruppeterapilokaler på centret.
Det ene indrettet dagligstuelignende med tæpper på gulvet, billeder på væggene og bøger i reolen. Det andet er med linoleum på gulvet og lysstofrør i loftet.
Handler om kontakt
Mette Blicher Folmer, der er uddannet sygeplejerske, arkitekt og nu ph.d. studerende på Aalborg Universitets Institut for Arkitektur og Design står bag projektet.
I ti uger har hun fulgt to grupper patienter, som er blevet behandlet i henholdsvis det nye og det gamle rum.
- Her på smertecentret handler det rigtig meget om at kunne opnå kontakt med patienterne, så derfor har vi lavet et rum, der understøtter kontakt og interaktion mellem mennesker. Man kan se og høre hinanden, og patienterne sidder godt trods de smerter, de alle har, forklarer Mette Blicher Folmer.
Kommentarer
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.