Terror i København: Formodet gerningsmand er 22 år

Den formodede gerningsmand til weekendens skyderier ved Krudttønden og Krystalgade er kendt i bandemiljøet.

Den formodede gerningsmand ved weekendens skyderier er identificeret. Han er 22 år, født i Danmark og kendt i bandemiljøet, oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Manden er ifølge politiet kendt for flere kriminelle forhold vedrørende blandt andet overtrædelse af våbenloven og vold.

Ved politiets søgning i området omkring Mjølnerparken og Svanevej har politiet fundet beklædning og et automatvåben, der kan svare til det, som gerningsmanden brugte ved Krudttønden.

De tekniske undersøgelser skal nu fastlægge, om det er tilfældet.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.