Terror skaber utryghed

Aalborg Politi har bevogtet den plomberede og ransagede lejlighed i Aalborg Øst hele natten. Fingeraftryksfolk fra København gennemgår lejligheden søndag. Opdateret søndag kl. 8.15

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Politiet ransagede i går denne lejlighed i Aalborg Øst for at finde papirer, telefoner eller andet, der kan bruges i sagen mod manden, der overfaldt Kurt Westergaard.Foto: Claus Søndberg

Lørdagen igennem blev lejligheden på Blåkildevej i Aalborg Øst og kælderlokalet, der hører til, minutiøst gennemgået for beviser mod den 28-årige somaliske mand, der lørdag blev fængslet frem til 27. januar for at have overfaldet tegneren Kurt Westergaard i hans hjem i Viby ved Århus med økse og kniv. Og i dag søndag er det så fingeraftryksfolk fra København, der skal finkæmme lejligheden for eventuelle aftryk fra den drabsmistænkte somalier. Beboere genhuset Natten igennem har politi fra Aalborg bevogtet lejligheden, der er plomberet, mens den familie, der boede i lejligheden er genhuset andetsteds i byen. - Den fængslede har tæt relation til lejligheden, siger politiinspektør Ole Madsen, Østjyllands Politi, der er ansvarlig for aktionen. Familien, der bor der nu, er ifølge ham ikke involveret i overfaldet, men hvordan tilknytningen så er, vil han ikke oplyse, ligesom han heller ikke vil be- eller afkræfte rygter om, at den 28-årige er vokset op i bydelen. Ingen vil stå frem Heller ingen på Blåkildevej vil stå frem og fortælle med navns nævnelse. - Det er kommet for tæt på, siger en ca. 60-årig mand med hunden i snor. - Her er utrygt nu, tilføjer han. Også børnene er påvirkede. - Det har været frygteligt. Man ser al det politi, og så tror man, der er sket noget farligt, siger 12 årige Kuvan Bosali, der bor tæt ved lejligheden. Ingen grund til uro Ifølge PET er den 28-årige en del af et internationalt terrornetværk, men der er ingen grund til at være opskræmt, fastholder politiet. - Nej, der er absolut ingen grund til at være urolig, hvis man bor i Aalborg, understreger Ole Madsen. Han vil dog ikke oplyse, om der blev fundet våben eller sprængstoffer. Ved femtiden lørdag forlod politiet lejligheden med flere sække fyldt med papirer og måske mobiltelefoner med mere. Der blev derefter sat vagt på, og efterforskningen fortsætter altså i dag, søndag med fingeraftryksfolk fra København,