Naturvidenskab

Terroristisk terror, skrabekød og campingpisket flødeskum

Uskyldige døde – voksne, børn – det er hjerteskærende hver gang - men på en eller anden måde hænger det lidt mere fast i baghovedet, når det er lige om hjørnet, selvom det ikke burde være sådan. På den anden side er det måske ikke så mærkeligt, for det minder os om, at det kunne være os selv. At vi selv er i fare. Det har været en uge, hvor snakken i de fleste danske hjem sikkert har berørt terroren – i hvert fald når børnene er lagt i seng. Jeg kigger stadig min søn direkte i øjnene og siger, at der aldrig bliver krig i Danmark – og håber mit blik ikke flakker. Det med krigen tror jeg ikke selv på, men terror i Danmark. Ja, hvem tør afvise det. Uanset må vi alle i vesten nu også forholde os til, at vi kan dø af andet end at spise, ryge og drikke for meget. At selvom krig måske nok er noget vi sender soldater til langt væk af både gode og mindre gode grunde, så kan vi og vores kære risikere at blive sprængt i luften, mens vi egentlig bare ville nyde en god ferie eller er på vej til arbejde og så videre. Jeg læste i løbet af ugen, at en britisk ekspert i psykologien bag terror siger, at "selvmordsterrorisme kan være en uhyre effektiv taktik mod en stærkere fjende" og at " terroristerne vil bruge den taktik, så længe de synes, at den virker." Det er jo ikke ligefrem beroligende læsning. Men som en britisk statslig hjemmeside gør opmærksom på, så er risikoen for at dø i trafikken, af alkoholrelaterede sygdomme og ulykker eller andre helbredsproblemer stadig langt større. Så selvom vi ikke skal omgås terrorfaren med ligegyldighed – langt fra - er det nok værd at huske, at vi bør være mere nervøse for fedtindholdet i aftensmaden og bilturen til arbejdet. Nervøs kan man også blive ved tanken om hvad terroren kan betyde for tolerancen og friheden i vores privilegerede verden. Forslag om at vores mail skal læses over skulderen, vores telefonsamtaler skal aflyttes, og vi skal mistænke dem med rygsække og lidt for store jakker. Man kan frygte, at terroristerne sidder og gnider sig i hænderne, mens vi ser skævt til hinanden. At en uskyldig brasiliansk mand blev skudt i hovedet fem gange af politiet i London er måske på mange måder forståeligt, men stadig uacceptabelt. At Helge Adam Møller straks foreslår, at dansk politi også skal have lov til at skyde terrormistænkte i hovedet – er ja, undskyld udtrykket hul i hovedet. Det er nemt at værne om vores frihed, når den ikke er truet. Det er nu, den skal stå sin virkelige prøve. Uden sammenligning i øvrigt er det en helt anden slags svineri, der forgår hos to procent af alle fødevareproducenter, detailhandel, restauranter og andre butikker. Det er sløseri med hygiejnen, som trods dets alvorlighed hidtil ikke har givet mere end en bøde på 3000- 5000 kroner – også selvom det var en enorm virksomhed som Danish Crown, der har et overskud på 1,3 milliarder kroner. Det er ellers sjældent at dansk lovgivning gør brug af at indtægtsbestemme bøder, men ideen er, at bøderne skal kunne mærkes også i det store virksomheder. Det kan man som forbruger uden trang til mavepine ikke have noget imod. Heldigvis er det kun 1200 gange ud af 60.000 kontroller, der afslører svineri i en grad, så der må uddeles bøder eller politianmeldes. Men de to procent, er to procent for meget, siger forbrugerminister Lars Barfoed. Og det ville jo være absurd at være uenig med ham i det. Til gengæld er det også absurd, at en forbrugerminister synes, at vi skal til at spise affaldskød, som hidtil kun er blevet brugt til hundemad eller røget direkte i skraldespanden. Det syntes han først på ugen var helt fint, for kødet ville være renset i en såkaldt slynge- og skrabemaskine – og så kunne det sagtens spises. Så blev han – med egne ord - klogere – og mente, at affaldskødet skulle mærkes, inden det blev solgt som fersk kød. Måske kommer der ikke til at stå affaldskød med et stort stempel på pakken – men måske skrabekød. Men hvorfor skal vi overhovedet spise sådan noget – ja undskyld – hundeæde – i forvejen trænger vi til bedre fødevarer – og vi har råd til at bruge flere penge på vores mad. Den ene undersøgelse efter den anden viser at danskere bruger færre penge på mad end vores europæiske brødre og søstre. Og jeg har flere gange besøgt både spanske, franske og italienske supermarkeder med drivende mundvand og misundeligt blik – der ligger der ikke et halvt kilo hakket okse i disken til under en 20'er – og mon ikke det i øvrigt er billigt nok. Sydeuropa har også noget andet, man kan blive misundelig på – vejret. Sol og varme. Men det blæsende sommervejr, vi har haft på det seneste, er heldigvis godt for fjordene, som var truet af iltsvind. Vejret har også været godt for Nordjyllands butikker, hvor turisterne er søgt hen i stedet for stranden. Men i dag er de fleste butikker lukket, og trods iltniveauet i fjorden, håber jeg at dagen byder på masser af sol, for det er jo stadig sommer i det nordjyske ferieland. Et ferieland, som er befolket med værter, der er parat til at imødekomme krav om pisket flødeskum og masser af tålmodighed fra de to hjælpeløse journalister fra NORDJYSKE, som i denne uge har afprøvet feriestedernes imødekommenhed. Og jeg tager hatten af for de tålmodige værter. Med dem bag hotelsenge og luftmadrasser er jeg helt tryg ved landsdelens fremtid som ferieland.