Terrormistænkt på fri fod i Danmark

Lokkede sine 16-årige søstre til at gifte med IS-krigere og er efterlyst for terror i England

Dansk-somalier bor angiveligt i Ballerup men er efterlyst for terror i England. Illustration: Google Maps

Dansk-somalier bor angiveligt i Ballerup men er efterlyst for terror i England. Illustration: Google Maps

KØBENHAVN:Dansk-somalieren Ahmed Halane, der sidste sommer angiveligt lokkede sine 16-årige tvillingesøstre til at gifte sig med Islamisk Stat-krigere i Syrien, er ifølge flere af hinanden uafhængige kilder til Ekstra Bladet flyttet til Danmark.

Storbritannien kræver manden, der har dansk statsborgerskab, retsforfulgt efter landets antiterrorlovgivning.

Flere kilder vurderer over for Ekstra Bladet, at Halane med den nuværende lovgivning ikke kan retsforfølges i Danmark. Den 21-årige Halane forlod efter ni års ophold i England sin families hjem i Manchester i 2013, hvorefter han tilsluttede sig terrorbevægelsen al-Shabaab i Somalia.

Det er under opholdet hos al-Shabaab, at Halane via internettet skal have overbevist sine søstre om, at de skulle rejse til Syrien og tilslutte sig IS.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger flyttede Ahmed Halane officielt til Danmark 14. januar i år, hvor han registrerede sig med adresse hos et familiemedlem i Ballerup.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Medier: Kendt nordjysk køkkenkæde styrer mod konkurs
Luk