Terroroplysninger strander i EU

KØBENHAVN:EU-landene skal blive meget bedre til at udveksle informationer, hvis kampen mod terror skal blive effektiv. Den bramfri opsang til medlemslandene kom i går fra vicedirektøren i det europæiske politisamarbejde Europol, Jens Henrik Højbjerg på en sikkerhedskonference i København arrangeret af Unisys. I sin tale slog han fast, at Europol er det europæiske knudepunkt, der skal bruges til at udveksle oplysninger om terror og organiseret kriminalitet mellem alle landene i EU. Ganske vist giver efterforskninger i de forskellige medlemslande jævnligt et afkast af information til Europol. Men udvekslingen af efterretninger om terror foregår endnu ikke struktureret. - Konklussionen er, at udveksling af hemmeligtstemplede efterretninger er - og altid har været - en meget besværlig og ømtålelig sag på det nationale plan og endnu mere på EU-plan, lød det fra Jens Henrik Højbjerg. Han peger på mistillid som den afgørende årsag. Efterretningsfolk er bekymret for deres kilders sikkerhed og frygter, at de bliver afsløret. Og ifølge Højbjerg kan man roligt sige, at medlemslandene ikke fuldt ud er parate til at dele ud af deres viden til andre medlemslande og til fælleseuropæiske myndigheder som Europol. Han forsøgte på konferencen at slå bro over de kulturforskelle, der traditionelt er mellem politimyndigheder og efterretningstjenester. For landenes politikorps vil typisk ikke blot være interesseret i gode oplysninger, der kan forhindre terrorangreb. De vil også kende de kilder, der ligger bag informationerne. - Men der er et afgørende forhold, der også ofte bliver undervurderet af efterretningstjenesterne, sagde Jens Henrik Højbjerg. Som han ser det, har politimyndighederne nemlig de nødvendige lovmuligheder for at beskytte de værdifulde kilder. Det behøver altså ikke ende med en retssag, hvor kilden til de afgørende oplysninger bliver offentliggjort. - Informationer eller efterretninger, der ikke bliver delt og brugt, er til ingen nytte eller endda farlige. Med andre ord: der er ingen alternativer til samarbejde mellem de forskellige sikkerheds- og politiinstitutioner, lød afslutningssaluten fra Jens Henrik Højbjerg. Han så gerne, at efterretningsfolk blev udstationeret ved Europol på samme måde, som almindelige politifolk i dag fungerer som forbindelsesofficerer i organisationens hovedkvarter i Haag. /ritzau/