Terrorplaner mod hundetegner

Kunst 22. september 2011 06:00

Göteborg: Den svenske kunstner Lars Vilks, der har tegnet Muhammed som en hund, var målet for tre mænd, der sidder fængslet i Göteborg mistænkt for at planlægge et drab.De tre mænd blev anholdt den 11. september i Göteborg centrum mistænkt for at planlægge en terrorhandling. Anklagen blev ændret til planlægning af drab. Gratisvisen Metro skriver, at beviserne mod de tre mænd blandt andet består af en lommekniv og iagttagelser ved kunstmuseet Röda Sten, hvor Lars Vilks skulle deltage i en fernisering og noter på et programhæfte. Senest om en uge skal anklageren rejse en formel tiltale mod de tre mænd, der har siddet i isolationsfængsel siden mandag i sidste uge./ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...