EMNER

Terrorramt hotel åbner igen

MUMBAI:Et af de tre luksushoteller i den indiske storby Mumbai, der blev angrebet af terrorister i november 2008, åbner igen. Efter næsten 18 måneders nedlukning begynder hotellet at tage imod gæster i den kommende weekend, oplyser dets ejere. De to andre hoteller - Trident og Taj Mahal Palace - åbnede begge delvist umiddelbart efter det blodige angreb. Men Oberoi har været lukket lige siden den tre dage lange belejring af byen, der kostede 166 mennesker livet og sårede over 300./ritzau/AFP