Terrortruslen er størst i Somalia

LONDON:Somalia er verdens farligste sted at færdes. Det fremgår af en ny undersøgelse, foretaget af de britiske sikkerhedsfirma Maplecroft, der placerer landet som det mest terrortruede i verden. Somalia har haft 556 terrorhandlinger og 1437 døde i den periode, undersøgelsen har stået på. På den måde ligger Somalia over andre gængse terrormål som Irak, Afghanistan og Pakistan. USA er placeret som nr. 33, Frankrig 44, Storbritannien 47./ritzau/AFP