USA

teselskaber

Teselskabet - i virkeligheden er der mange forskellige - er en bevægelse, der opstod i 2009 rundt om i USA. Opstod som protest mod forskudsopgørelser til skattevæsnet. Navnet er en henvisning til de amerikanske nybyggeres oprør mod kolonimagten England i 1773. I protest mod briternes beskatning stormede nybyggere skibe i Boston og kastede ladninger af te i havnen. Der er tale om en diffus bevægelse, der er imod statens rolle, skat og våbenkontrol. Teselskaberne associeres ofte med højrefløjen i Det Republikanske Parti. Men også uafhængige vælgere støtter bevægelsen. De har vundet ny styrke på modstanden mod præsident Barack Obamas sundhedsreform. Kritikerne siger, det er de vrede hvide amerikaneres protest, som spiller på fordomme og folks angst i en krisetid.