Teske-teater for alle aldre

Jørgen Bing er manden og Hanne Laursen er konen, der her endnu ikke er blevet så lille som en teske. Foto Peter Broen
Dyr 21. september 2007 06:00

BØRNETEATER ¿Teskekonen¿ # # # # # ¤ Det er ikke så tit, man kan sige det med åben pande - men her kan man: Om du er knap tre år eller godt 60 - du bliver revet med, underholdt og lystigt overrasket af dette stykke fusionsteater, uanset alder. Børne-voksne-store-små-dukketeater-mennesketeater-gys & grin. Så meget samlet på så kort tid, og så virtuost gennemført. Det er muligt, at konen er så lille som en teske, men det teater, de laver om hende, burde kunne fylde et stort hus. Pia Mourier har skrevet stykket på grundlag af norske Alf Prøysens eventyrlige og humoristiske bøger om konen, der døjer med den egenskab/lidelse, at hun af og til, uden varsel, skrumper til teske-størrelse. Det kan være ret ubelejligt, også for hendes mand, der synes, det er direkte pinligt at måtte have hende i lommen. For slet ikke at tale om, at hun jo ikke så godt kan lave pandekager med blåbærsyltetøj, når hun er skrumpet. Til den positive side kommer dog, at hun kan tale dyrenes sprog, når hun er lille. Det er godt, særlig hvis man skal holde f.eks. katten, ræven og kragen fra livet. Der giver basis for en god del situationskomik, og det giver de to skuespillere uanede muligheder for at spille på deres komiske talent og sans for timing og pauser. Ikke nogen nem kunst, når man sidder under et køkkenbord med begge arme begravet i et virvar af handskedukker og marionetstænger. Tricket i forestillingen er teskekonens spring fra stor, levende skuespiller til lille dukketeater-dukke, håndført eller pindeført efter behov. Det virker 100 pct. og på sekundet. Børnene køber forvandlingen uden at blinke. Frækheden i forestillingen er de mange dukker, der medvirker i spillet - hver med sin stemme, sine replikker og sine bevægelser - ude og inde og oppe og nede. Alt sammen udført af de samme to spillere med bare to hænder hver - og også med deres egne fysiske roller at spille på scenen. Der må se ret morsomt ud inde i deres hoveder i disse dage. Den enkle historie er, at manden ikke kan finde sine briller - så teske-konen går på jagt efter dem. Hun spørger alle dyrene, katten, musen, egernet, slangen, krageungerne, ræven og kragen selv om de har set brillerne. Mysteriet opklares med hjælp fra et beredvilligt publikums ivrige tilråb, løgne afsløres, brillerne kommer for en dag - og endelig får den stakkels mand sine pandekager. Det er på alle måder et herligt stykke børneteater, også med den undertekst, at der også skal være noget for de voksne. Det er der - men det sjove er, at det oftest er ting, både børn og voksne morer siger over på samme tid. At rævens kostume så lignede en pels på vrangen ved premieren i går og at teskekonen og slangen nær var blevet filtret uopretteligt sammen under et tæt møde - det må betragtes som små premiereskavanker. Til gengæld falder der en ekstra stjerne af for den tillid, holdet viser det unge publikum i en lille anekdotisk, surrealistisk sidehandling: Tilliden til, at selv så små børn kan operere med et abstraktionsniveau som dette: Kan man gå ind og ud af et billede på væggen? Ja, selvfølgelig kan man det.¿ Lars Borberg lars.borberg@nordjyske.dk @Brød.9.u-indryk: { Manuskript og instruktion: Pia Mourier efter Alf Prøysens børnebøger. Dukker og scenografi Adrienne Agnew. Medvirkende: Hanne Laursen og Jørgen Bing. Offentlig forestilling på Vendsyssel Teater 6. oktober kl. 15. www.vendsyssel-teater.dk

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...