Test: Kan du blive dansker?

Der er torsdag afholdt indfødsretsprøve over hele landet. Test her, om du kan blive dansker

Hvem instruerede Matador? Det er blandt spørgsmålene i danskhedstesten.
Danmark 1. december 2016 17:08

DANMARK: 3359 personer har i dag været tilmeldt til indfødsretsprøven, der afgør, om de kan få dansk statsborgerskab.

Prøven består af 40 spørgsmål, og mindst 32 skal være rigtige for at bestå.

Tag prøven her og se, om du kan blive dansker. Svarene står i bunden.

1. Kan regeringen bestemme, hvordan domstolene skal dømme i en retssag?

A) Ja

B) Nej

2. Hvornår bliver man myndig i Danmark?

A) Når man fylder 15 år.

B) Når man fylder 18 år.

C) Når man fylder 21 år.

3. Danmark var ét af 51 lande, der var med til at grundlægge De Forenede Nationer (FN). I hvilket år blev FN grundlagt?

A) I 1945.

B) I 1973.

C) I 1992.

4. Hvilken af følgende instanser har ansvar for politiet?

A) Kommunerne.

B) Regionerne.

C) Staten.

5. Hvilket af følgende selvstyreområder er ikke en del af Det Danske Rigsfællesskab?

A) Grønland.

B) Åland.

C) Færøerne.

6. Hvor ofte skal der ifølge den danske grundlov være folketingsvalg i Danmark?

A) Mindst hvert tredje år.

B) Mindst hvert fjerde år.

C) Mindst hvert femte år.

7. Hvem skal betale kirkeskat i Danmark?

A) Alle skattepligtige borgere.

B) Skattepligtige medlemmer af folkekirken.

8. Hvor mange år er en lang videregående uddannelse normalt normeret til?

A) 2-3 år.

B) 3-4 år.

C) 5-6 år.

9. Hvilken rettighed er sikret i den danske grundlov?

A) Retten til frit at danne foreninger.

B) Retten til frit at stifte familie.

C) Retten til frit at bære skydevåben.

10. Hvornår blev kvinder valgbare og fik valgret ved parlamentariske valg?

A) 1915.

B) 1934.

C) 1953.

11. I 1933 indgik Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Venstre et forlig, der skulle løse økonomiske og sociale problemer i samfundet. Hvilket forlig?

A) Kanslergadeforliget.

B) Septemberforliget.

C) Velfærdsforliget.

12. Hvad kaldes den historiske periode omkring 1700-tallet, hvor ideer om kritisk tænkning, fornuft og frihed blev udbredt i Danmark?

A) Provisorietiden.

B) Mellemkrigstiden.

C) Oplysningstiden.

13. Hvem af følgende personer var i 1800-tallet en vigtig inspirationskilde til oprettelsen af folkehøjskoler i Danmark?

A) N.F.S. Grundtvig.

B) August Bournonville.

C) Vilhelm Hammershøi.

14. Hvem af følgende personer er en berømt dansk filosof, der levede fra 1813-1855, og som især var optaget af eksistentielle spørgsmål?

A) H.C. Ørsted.

B) Søren Kierkegaard.

C) Niels Bohr.

15. Ved Jordskredsvalget i 1973 blev tre nye partier valgt til Folketinget. Hvilke?

A) Kristeligt Folkeparti, Fremskridtspartiet og Centrumdemokraterne.

B) Alternativet, Nye Borgerlige og Venstresocialisterne.

C) Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance.

16. Hvilke lande samlede Margrete I fra 1397-1523 i Kalmarunionen?

A) Danmark, Norge og Sverige.

B) Danmark, Tyskland og Holland.

C) Danmark, England og Skotland.

17. Der kom knap 240.000 krigsflygtninge til Danmark efter Anden verdenskrigs afslutning. Fra hvilket land?

A) Frankrig.

B) Tyskland.

C) England.

18. Kan et ægtepar blive skilt uden først at være separeret i en periode?

A) Ja.

B) Nej.

19. Hvor ofte afholdes der valg til Europa-Parlamentet?

A) Hvert tredje år.

B) Hvert fjerde år.

C) Hvert femte år.

20. Bertel Thorvaldsen (1770-1844) er en af Danmarkshistoriens kendte kunstnere. Hvad er han især kendt for?

A) Skulpturer.

B) Symfonier.

C) Digte.

21. I 1807 blev København bombarderet og Danmarks flåde erobret. Af hvilket land?

A) England.

B) Frankrig.

C) Tyskland.

22. I 2014 dannede en lille gruppe borgere i Vendsyssel en forening, der kaldes Venligboerne. Hvad er foreningen primært kendt for at støtte?

A) Sociale aktivitet er for ensomme ældre borgere.

B) Personlige venskaber mellem voksne og skilsmissebørn.

C) God modtagelse og hurtig integration af nyankomne flygtninge.

23. Kan én minister lede flere ministerier?

A) Ja.

B) Nej.

24. Hvad krævede Tyskland af den danske regering ved besættelsen af Danmark den 9. april 1940?

A) At regeringen skulle samarbejde med den tyske besættelsesmagt.

B) At regeringen skulle gå af og acceptere en tysk regering.

C) At regeringen skulle afstå Jylland og Bornholm til Tyskland.

25. Hvem er de primære aftaleparter, når der skal indgås kollektive overenskomster om for eksempel løn, pension og arbejdsforhold?

A) Staten og kommunerne.

B) Regeringen og embedsmændene.

C) Fagforeningerne og arbejdsgiverforeningerne.

26. Hvem af følgende personer overtog tronen i 1588 og har blandt andet opført Rundetårn og Rosenborg Slot i København?

A) Christian IV

B) Christian VII

C) Christian X

27. Hvad hedder kongefamiliens hjem i København?

A) Marselisborg.

B) Christiansborg.

C) Amalienborg.

28. Hvilken instans har i Danmark ansvaret for driften af de offentlige sygehuse?

A) Kommunerne.

B) Regionerne.

C) Staten.

29. Hvornår blev Nordslesvig - i dag kaldet Sønderjylland - genforenet med Danmark?

A) 1864.

B) 1901.

C) 1920.

30. Hvad hedder instruktøren, der instruerede den populære filmserie om Olsen Banden og tv-serien Matador?

A) Erik Balling.

B) Thomas Vinterberg.

C) Carl Th. Dreyer.

31. Hvornår fik homoseksuelle samme rettigheder og pligter ved indgåelse af ægteskab som alle andre borgere?

A) 1989.

B) 2001.

C) 2012.

32. Hvem skrev i 1722 komedien Jeppe på Bjerget?

A) Jens Baggesen.

B) P.A. Heiberg.

C) Ludvig Holberg.

33. I 1849 underskrev Frederik VII en lov om at afskaffe enevælden og indføre en fri forfatning for borgerne. Hvad hedder denne lov?

A) Grundloven.

B) Kongeloven.

C) Danske Lov.

34. Hvem skrev omkring 1200-tallet værket Gesta Danorum, som anses for at være den første samlede Danmarkshistorie?

A) Saxo.

B) Absalon.

C) Ansgar.

35. Hvem skrev i 1819 digtet Der er et Yndigt Land, som senere hen blev Danmarks nationalsang?

A) Adam Oehlenschläger.

B) Johannes Ewald.

C) Karl Gjellerup.

36. I hvilken af følgende olympiske discipliner vandt Danmark en guldmedalje ved sommer-OL i Rio de Janeiro 2016?

A) Håndbold.

B) Tennis.

C) Marathon.

37. Hvad hedder den nuværende formand for Folketinget?

A) Mogens Lykketoft.

B) Bertel Haarder.

C) Pia Kjærsgaard.

38. Hvilken tradition er vi i de seneste år begyndt at fejre i Danmark den 31. oktober?

A) Halloween.

B) Valentinsdag.

C) Thanksgiving.

39. I oktober 2016 blev samtalebogen De dybeste rødder af Thomas Larsen udgivet. Hvilken kongelig person fortæller i samtalebogen om Danmark og danskerne?

A) Kronprinsesse Mary.

B) Kronprins Frederik.

C) Dronning Margrethe II

40. Hvilket svensk, dansk og norsk flyselskab blev i 2016 dannet for 70 år siden?

A) SAS.

B) KLM.

C) Norwegian.

Svar:

1: B, 2: B, 3: A, 4: C, 5: B, 6: B, 7: B, 8: C, 9: A, 10: A, 11: A, 12: C, 13: A, 14: B, 15: A, 16: A, 17: B, 18: A, 19: C, 20: A, 21: A, 22: C, 23: A, 24: A, 25: C, 26: A, 27: C, 28: B, 29: C, 30: A, 31: C, 32: C, 33: A, 34: A, 35: A, 36: A, 37: C, 38: A, 39: C, 40: A.

Kilder: Udlændinge- og integrationsministeriet.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...