Danmark

Test selv: Har du problemer med gambling?

Et stigende antal danskere har problemer med pengespil, og derfor lancerer Center for Ludomani nu ny kampagne

På Center for Ludamanis hjemmeside kan man teste, om spillelysten er kommet ud af kontrol. Pressefoto
På Center for Ludamanis hjemmeside kan man teste, om spillelysten er kommet ud af kontrol. Pressefoto

DANMARK: Danskernes spillelyst stiger, og ligeså gør problemerne med gambling. Ifølge Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) har 125.000 danskere problemer med pengespil, og det drejer sig hovedsageligt om mænd.

Derfor vil Center for Ludomani nu sætte ind med en landsdækkende kampagne, lyder det i en pressemeddelelse.

Her lyder det, at danskernes samlede tab er nu næsten ni milliarder kroner i 2016, efter en stigning med 1.2 milliarder kroner i de seneste to år, og det har konsekvenser.

- Vi oplever en drastisk stigning i antallet af mennesker, hvor spillelysten har fået overtaget og udviklet sig til en ukontrolleret situation, der går ud over både pengepung, parforhold og familieliv, siger Kristina Ilsøe Métral, leder af Forebyggelse og Kommunikation hos Center for Ludomani, og fortsætter:

- Derfor starter vi nu en landsdækkende kampagne, der skal motivere folk til at teste, om du har spilleproblemer eller er i risikozonen.

Ifølge SFI er antallet af ludomaner steget fra 6000 til 10.000, og stigningen fortsætter.

- Jo før man selv erkender, at man har et problem og beder om hjælp, jo større er chancen for at få styr på sin spillelyst igen, lyder det fra Kristina Ilsøe Métral.

Vil man teste, om man er spillefugl, kan man tage testen her.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden