Test skal lægges ud - nej de skal ej

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Morten Marinus er 32 år og bor i Saltum. Er portør på Aalborg Sygehus Syd. Derudover er han første viceborgmester i Jammerbugt Kommune, samt regionsrådsmedlem, hvor han er gruppeformand for Dansk Folkeparti. Han er desuden på 14. år medlem af Saltum menighedsråd, hvor han er formand for aktivitetsudvalget. 2002-2006 byrådsmedlem i Pandrup. Han er i dag folketingskandidat i Hjørring-kredsen. www.Danskfolkeparti.dk

UGENS EMNE: I denne uge begyndte de nationale tests i folkeskolen. Er det en god ide at offentliggøre resultaterne, så de enkelte skoler kan sammenlignes? Ane (onsdag kl. 16.43): Jeg må sige, at Lars Løkkes nye påfund kommer bag på mig. Test i folkeskolen bør udelukkende bruges som et pædagogisk værktøj for lærerne på de enkelte skoler. Ikke som et instrument, skolerne kan bruge til at konkurrere om de gode elever. Eller et redskab til at hænge enkelte klasser og skoler ud med. Det er forældre, lærere, eksperter og politikere er enige om. Selv undervisningsminister Bertel Haarder sagde for nylig, at det vil få negative virkninger, hvis man offentliggør testresultaterne. Alligevel mener Lars Løkke, at det er en god idé. Statsministerens forslag ligger fjernt fra virkeligheden og modsiger dem, der ved noget om folkeskolen. Det er en ommer. Morten (onsdag kl. 17.24): Den danske folkeskoles opgave er, når man skærer helt ind til benet, at sikre vores børn de bedst mulige kundskaber og redskaber til at klare sig i deres videre tilværelse. Derfor er det også sørgeligt, at så mange unge kommer ud af folkeskolen uden kundskaber og parathed til at gennemføre en uddannelse. Det er der flere grunde til, en del forældre tager ikke deres ansvar for alvorligt, nogle lærere har ikke evnen og kundskaberne til at lære fra sig, og nogen steder er ledelsen på skolerne dårlig og i bedste fald usynlig i hverdagen. Når skolerne vil have større frihed til at forbedre og forandre skolen, samt større autonomi, er det kun rimeligt, at vi som forældre og samfund får mulighed for at konstatere om den skole, vi hver dag sender vores børn i, lever op til den opgave de har. Ane (torsdag 11.37): Det er så afgørende vigtigt, at vi har en god folkeskole. Så langt er vi enige, Morten. Men der er intet, der peger på, at offentlige testresultater vil gøre folkeskolen bedre. Tværtimod. Erfaringer fra England viser, at det kan have direkte skadelige virkninger at offentliggøre resultaterne. Hvordan kan det hjælpe børnene i folkeskolen, at deres resultater lægges frem til offentligt skue? Hverken eksperter eller de mennesker, der arbejder med folkeskolen til daglig, ønsker det. Hvis du arbejder for en bedre skole til vores børn, hvorfor lytter du så ikke til dem? Morten (torsdag kl. 13.24): Du tager fejl i din antagelse, når du siger, at vi ikke lytter til fagfolkene. Tværtimod, vi har lyttet til fagfolkenes store ønske om større autonomi til at udvikle folkeskolen. Vi vil derimod ikke acceptere, at skolen ligesom i rædselsårene i 90'erne får lov til at udvikle sig i en retning, hvor store dele af årgangene igen kommer igennem folkeskolen uden basale læse- og grammatikfærdigheder, samt i acceptabelt niveau i matematik, engelsk og naturfag. Det er et udtryk for en misforstået respekt for skolelærerne, som i sidste ende rammer særligt de bogligt svageste elever og umuliggør det videnssamfund, vi ellers alle skal leve af i fremtiden, ikke at give os mulighed for at se skolerne over skulderen, så vi kan rette op, før det på den enkelte skole evt. går galt og vi taber unge menneskers liv på gulvet i en utilstrækkelig undervisning. Lad mig sige det klart. Vi vil godt give lærerne autonomi og fleksibilitet til at udvikle vores fælles skole, men det er en rimelig og ufravigelig modydelse, at de selvsamme lærere så også accepterer, at vi får lov at se, om det de gør virker! Ane (torsdag kl. 14.03). Man skulle tro, at statsministeren overhovedet ikke har fulgt med i de seneste 10 års skoledebat, når han hiver ældgamle V-forslag op af mølposen om folkeskolen som niveaudeling i A- og B-klasser og offentliggørelse af nationale testresultater, så man kan rangordne elever, klasser og skoler. Og jeg forstår ikke, at I hopper med på vognen i Dansk Folkeparti. Det er en dårlig idé at offentliggøre de nye tests, så alle kan se elevernes resultater. Dét er fagfolkenes vurdering, og de ønsker ikke jeres nye forslag. Hvis I kræver, at resultaterne skal offentliggøres, så bryder I samtidig med folkeskoleforliget, som ellers har betydet, at der er et bredt og stabilt flertal bag folkeskolepolitikken. Jeres udmelding vil kræve, at folkeskoleloven nu igen skal ændres, sådan som det allerede er sket 30 (!) gange i den nuværende regerings levetid. Lyt nu til fagfolkene og de mennesker, der er i kontakt med folkeskolen i det daglige. I Socialdemokraterne har vi respekt for lærerne og deres arbejde. Derfor vil vi gerne give dem ro og stabile rammer, så de kan give vores børn den bedst mulige undervisning. Det betyder ikke, at vi fjerner fokus fra fagligheden og undlader at stille krav. Men I hæver ikke fagligheden ved at teste børnene og lægge resultatet på internettet til offentligt skue. Morten (fredag kl. 05.03): Det er korrekt, at fagligheden ikke hæves ved alene at gennemføre en færdighedstest, men problemet er jo, at alt for mange børn kommer ud af folkeskolen uden basale færdigheder, som kan sikre dem enten en teknisk/håndværksmæssig eller en boglig uddannelse. Derfor er det ikke betryggende at overlade folkeskolen til folkeskolen selv, det viser det med alt tydelighed, når undersøgelser har vist, at 10-12 procent, hvoraf mange er indvandrere forlader vores skole som funktionelle analfabeter. Det er simpelthen ikke acceptabelt i det land der bruger flest penge på vores folkeskole. Derfor kan vi i Dansk Folkeparti ikke bare ligesom man åbenbart har for vane i socialdemokratiet, sætte os ud på sidelinjen og skubbe ansvaret fra os. Det er korrekt at der er gennemført mange ændringer i folkeskoleloven, men det er fordi det har været tiltrængt. Efter et årti, hvor SR regeringen gjorde fagligheden og basale kundskaber til fyord i folkeskolen debatten og på mange måder lod særligt de svage og dygtige elever i sikken. Den holdning kan vist ikke udtrykkes klarer end da, din partifælde Ritt Bjerregaard udtalte: ”at hvis ikke alle elever kan lære det, skal ingen elever lære det”. Det er en sørgelig tilgang med mennesker og til vores børns fremtid og en ansvarsforflygtigelse, som vi i Dansk Folkeparti ikke vil lægge navn til!