Testrup Kloster er sikret

Tagpap, grus, sten og græs beskytter nu 600 års historie

Arkæologi 25. juni 2003 08:00

AALESTRUP: Det ville nok kræve opbydelsen af en usædvanlig stærk tro, hvis biskoppen i dag skulle overnatte i stenhuset ved Testrupgaard. På den anden side, fundamentet er solidt, og det er nu sikret med nye munkesten, tagpap, grus og græs. Stedet er altid blevet kaldt Testrup Kloster, men de senere års videnskabelige undersøgelser omkring den gamle ruin slår fast, at det er et stenhus. Det hører til overleveringen fra fordums tider, at det skulle have været et kloster. - Men sådan har man altid kaldt stedet, fastslår ejeren af Testrupgaard, kirkeværge Erik Dalgaard. Han er da også sikker på, at der har boet munke i bygningen i forbindelse med det hospital, som var indrettet ved kirken i Testrup. Og han er sikker på, at kirken er lagt, hvor vore forfædre før kristendommen har haft offerplads. Så helligheden har varet i århundreder på stedet. Ja, måske i årtusinder. Fredag er der indvielse af den restaurerede ruin. De sidste arbejder er udført på foranledning af Kulturarvbestyrelsen, som efter det seneste regeringskifte har ansvaret for nationens kulturminder. Så kan man høre, hvad biskop Karsten Nissen mon tror om det gamle sted. Foruden Nissen vil også viceborgmester Vagn Olesen medvirke samt kontorchef i Kulturarvstyrelsen, Erik Johansen, inspektør Jesper Hjermind, Viborg Stiftsmuseum. Om aftenen er der koncert i kirken med pianist og organist Claus L. Wilson og trompetist Thor-Erik Langseth. Tidligere var Testrup Kloster overgroet og knap at se. - Vi vidste godt, der lå noget, og vi lovede de tidligere ejere, at vi nok skulle passe på ruinen, fortæller Erik Dalgaard. Han og hustruen, Erna, er lærere på Sortebakkeskolen i Nørager. Ved siden af har de så drevet Testrupgaard med et i dag mindre tilliggende. I sine velmagtsdage var der anderledes format over gården. I dag omfatter driften 130 tønder land, et flademål svarende til 72 hektarer. En gang var Testrupgaard regnet for 195 tønder hartkorn, og det er en helt anden sag. Faktisk svarer det i dag til omkring 4.000 tønder land. De nærmeste andre godser var Lerkenfeldt, Nøragergård og Ll. Restrup. Mens kirken nemlig forfaldt tilbage i 1700-tallet, anvendte den daværende ejer tidens skattebetaling i form af tiende til opkøb af jord. Hospitalsdelen blev revet ned og stenene genanvendt. I forbindelse med sikringen af kurturarven ved Testrupgaard er der lagt tørv over stenresterne fra hospitalet. To oprindelige korsarme er også markeret. Mod jord med små jordvolde og mod syd med brosten. Menighedsrådet har så fuldendt projektet med en solid trappe op til den gamle kirke, som naturligvis ligger højt i landskabet. Erik Dalgaard fortæller, at sagnene omkring kirken og stenhuset fortæller, at der en en hemmelig gang under jorden mellem de to bygninger. Det er en historie, som i hvert fald børnene gerne vil høre ejeren fortælle, når han viser rundt. Reformationen i 1536 betød, at kongen overtog alt kirkegods, og nogle år senere overgik Testrupgaard til gråbrødrenes hospital i Viborg. For tid og evighed, som det hed. Evigheden varede dog kun til 1699. - Måske har hospitalet været i pengenød, mener Erik Dalgaard. For 1.366 rigsdaler blev Testrupgaard med 12 tønder hartkorn og Testrup by med 43 tønder hartkorn solgt. Og det var rigtig god jord, som er blevet drevet helt tilbage i jernalderen. Nord for Testrupgaard ligger resterne af en boplads, og Erik Dalgaard har lovet arkæologerne, at han vil passe på, hvad han får frem ved plovningen af jorden. Noget kan man som besøgende se langs alleen op til det nye stuehus, Dalsgaard har opført. Her er historien lagt i et dige med grundstenene fra det gamle stuehus, kvadrer fra stedets første kirke og øverst et lag af de velkendte mortersten fra jernalderen, fundet ved gården, der lå centralt midt mellem Aalborg og Viborg, langs en gren af hærvejen og nær vadestedet over Simested Å. Sporene fra fortiden kan man opleve ved at gå en tur i området ad afmærkede stier. Øst for Testrupgaard er der en gravhøj og en mose, dannet i istiden. Man kommer forbi Skt. Jørgens Helligkilde, som en gang gav kirke og hospital gode indtægter. Derfra kommer man langs et fredet jorddige til en lavvandet skovsø, omgivet af gule vandiris, som netop blomstrer nu. Turen er på 2,5 kilometer og udgår fra en gul kasse, hvor interesserede kan tage en folder med kort og beskrivelse af ruten og historien.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...