Tevez: Neville er en idiot

- Neville er en idiot.

Carlos Tevez er for alvor kommet tilbage i det positive rampelys i Manchester City.
Foto: Scanpix

Carlos Tevez er for alvor kommet tilbage i det positive rampelys i Manchester City. Foto: Scanpix

Carlos Tévez langer hårdt ud efter Manchester Uniteds Gary Neville, efter at de to spillere chikanerede hinanden, da Manchester City tirsdag aften slog United med 2-1 i den engelske Liga Cup. Forud for kampen havde Neville sagt, at Tévez ikke er de 25 millioner pund værd, som det ville koste United at holde på den argentinske angriber, der derfor skiftede til City sidste sommer. Den bemærkning fik Carlos Tévez til at fejre den ene af sine to scoringer foran Manchester Uniteds bænk, hvor Neville var placeret ved siden af manager Alex Ferguson. - Min fejring var rettet mod Gary Neville. Han opførte sig som et fjols, da han sagde, at jeg ikke var 25 millioner pund værd, bare for at fedte for manageren. Jeg ved ikke, hvorfor den idiot snakker om mig. Jeg har aldrig udtalt mig om ham, forklarer Carlos Tévez til argentinsk ESPN. - Jeg vil aldrig vise den mangel på respekt over for nogen som helst. Da jeg løb af sted for at fejre min straffesparkscoring, kom jeg forbi Gary, og jeg sagde til mig selv; hold mund og ti stille. Jeg gik ikke for vidt i min fejring, som var rettet mod Neville og ikke Ferguson eller deres fans, fortæller argentineren, der modtog en skråt-op-finger fra Gary Neville. De to spillere risikerer at stå over for hinanden, når de to hold mødes onsdag i returkampen i Liga Cuppens semifinale på Old Trafford.