EMNER

Texas Instruments vil sikre Aalborg-stab

Køber skal være seriøs og forretningsmæssigt velegnet som ny ejer

Pierre Garnier - europæisk chef for divisionen Wireless Terminals i Texas Instruments i Europa - helhjertet indsats for at finde en solid køber til blandt andet udviklingsafdelingen i Aalborg.

Pierre Garnier - europæisk chef for divisionen Wireless Terminals i Texas Instruments i Europa - helhjertet indsats for at finde en solid køber til blandt andet udviklingsafdelingen i Aalborg.

Amerikanske Texas Instruments (TI) er indstillet på at gøre meget for at sikre en bæredygtig fremtid for sit nordjyske datterselskab med omkring 100 ansatte. Den danske medarbejderstab besidder en stor kompetence, som fortjener at blive videreført af en seriøs køber, siger Pierre Garnier, chef for TI’s Wireless Terminals i Europa. - Alle ved, hvor svært det er at garantere noget, især når det gælder fremtiden. Men vil bestræber os hårdt på at finde en egnet køber til virksomheden i Aalborg. Vi sætter stor pris på vore medarbejdere i Danmark, og vi ønsker alt det bedste for dem, siger Pierre Garnier, der ud over Texas Instruments også har haft en del af sin karriere i franske Alcatel og finske Nokia. Den franske Texas-chef forklarer, at afdelingen i Aalborg er "røget ud" af den amerikanske koncerns forretningsmæssige fokusområde, fordi TI i højere grad vil koncentrere sig om smartphones - mobilfoner i den mere avancerede ende af skalaen. - I Aalborg udvikler man jo først og fremmest chipset - altså softwareløsninger presset i en chip - GSM-telefoner, mobiltelefoniens 2. generation eller 2G, som det også kaldes. Derfor vil de være bedre tjent med at høre hjemme i virksomheder, hvor GSM-teknologi er i fokus. Medarbejdernes kompetencer vil få det langt bedre i en organisation uden for TI, uddyber Garnier. Han er helt fortrolig med den ulykkelige situation tusindvis af tyske Siemens-arbejdere og udviklingsfolkene på Siemens Mobile Phones i Nørresundby havnede i, da de som led i den tyske gigants farvel til mobiltelefoner endte i det taiwansk e BenQ. Tyskerne mistede deres job, da den asiatiske koncern viste sig kun at være ude efter Siemens' teknologi og patenter - de 250 danske udviklere nåede, inden det kom så vidt, at blive overtaget af amerikanske Motorola, hvor de i dag lever i bedste velgående. - Jeg vil nødig kommentere Siemens-BenQ sagen, men vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at undgå et lignende resultat for gentage noget af samme skuffe. Vi er seriøst optaget af, at vore medarbejdere kan gå en tryg fremtid i møde. Afdelingens skæbne går forud for koncernens økonomiske dispositioner, understreger Pierre Garnier. Han fastslår i øvrigt, at der ikke er fastsat nogen deadline for salget, og man vil hellere bruge den tid, der er nødvendig for at finde den rette køber frem for at gøre noget overilet. Ud over udviklingsafdelingen i Aalborg er europæiske virksomheder i Berlin og det sydfranske Villeneuve-Loube omfattet af de strategiske ændringer hos TI - i alt 650 mennesker.