Dronninglund

Textilland overtaget af Hjallerup-butik

HJALLERUP:Textilland, som hidtil har haft til huse på Stationsvej i Dronninglund, er pr. 1. august overtaget af Lars Villadsen fra Sadolin Farveland/Botex Gardiner i Hjallerup. - Vi har overtaget navn, logo, telefonnummer og go-odwill efter Textilland. Vi har sendt det hele til Hjallerup, siger Lars Villadsen om den nu forhenværende gardinforretning i Dronninglund. Farve- og gardinhandleren i Hjallerup skifter ikke navn efter overtagelsen. Butikken vil også fremover hedde Sadolin Farveland/ Botex Gardiner. Samtidig med overtagelsen af Textilland har butikken i Hjallerup gennemgået en modernisering. Gardinafdelingen er desuden blevet udvidet med både flere kvadratmeter og en ekstra medarbejder.