Fodbold

TFC-damer over stregen

Frederikshavn-Thisted FC, 0-4. Fodbold, JS damer.

Træner Lise Larsen og Thisteds jyllandsseriehold kom torsdag over nedrykningsstregen med en sejr over Frederikshavn.
Foto: Peter Mørk

Træner Lise Larsen og Thisteds jyllandsseriehold kom torsdag over nedrykningsstregen med en sejr over Frederikshavn. Foto: Peter Mørk

Kristi himmelfartsdag kom Thisted FCs fodbolddamer over nedrykningsstregen i jyllandsserien. Det skete med en 4-0 sejr i bundopgøret ude mod Frederikshavn, som dermed overtog pladsen under nedrykningsstregen. - Det var dejligt. Det var en vigtig sejr for os. Nu er vi over stregen, og vi har fået noget selvtillid, sagde TFC-træneren Lise Larsen efter kampen. Her måtte hun dog vente til anden halvleg, inden TFC fik hul på målbylden. I en målløs første halvleg fik TFC aldrig spillet til at fungere. Det blev bedre efter pausen, hvor Christina Hyllested styrede spillet på midtbanen. Også Britta Hundahl var godt spillende, og så viste Mette Sørensen sin målfarlighed med et vaskeægte hattrick indenfor 21 minutter. 10 minutter efter pausen sparkede hun bolden ind til 1-0. Målet faldt efter et hjørnespark fra Anne Lyhne, og det gentog sig et kvarter før tid, hvor Mette Sørensen headede bolden ind til 2-0. Minuttet efter havde Naja Jensen en afslutning på stolpen, og Mette Sørensen fulgte godt op og sparkede riposten ind til 3-0. Christina Hyllested slog sejren fast med et langskudsmål til 4-0. Læs hele artiklen i Thisted Dagblad fredag