TFC forstærket til topopgør

Thisted FC råder over den stærkeste trup i lang tid til lørdagens topopgør ude mod AaB.

Mohammed Bobo er tilbage efter overstået karantæne hos TFC i lørdagens udekamp mod AaB. Arkivfoto
Fodbold 1. november 2007 21:31

I forhold til sidste weekends topopgør mod Brabrand har Thisted FCs førstehold i 2. division tre spillere flere til rådighed i lørdagens topopgør mod Superliga-reserverne fra AaB. Kun forsvarsspilleren Søren Jeppeson er stadig ude med en skade. Mohammed ¿Bobo¿ er tilbage efter overstået karantæne, offensivspilleren Simon Josefsen er ved at være klar efter sin ledbåndsskade og backen Tonny Jensen spillede efter sin skadespause sidste weekend for TFCs andethold. Så TFCs cheftræner Peter Enevoldsen råder over den bredeste trup, han har haft i lang tid, til lørdagens udekamp mod AaB. - Vi må for første gang i lang tid til at si spillere fra, siger Peter Enevoldsen, der tager Mohammed ¿Bobo¿ med i startopstillingen og lader Esben Kristensen glide ud af truppen. Men ellers overvejer cheftræneren de forskellige muligheder, og nu da andetholdet er færdig med sæsonen, udtager han ekstra spillere til årets to sidste kampe. Her har TFC muligheden for at fuldende et forrygende efterår og sikre sig et rigtig godt udgangspunkt til foråret. I øjeblikket har TFC på førstepladsen to points forspring til FC Fyn på andenpladsen og hele seks point til det nærmeste andet oprykningsberettigede hold, Brabrand, på fjerdepladsen. Lørdagens modstander, AaB, er på tredjepladsen. De to bedste hold - Vi og AaB har nok de to i øjeblikket bedste hold. AaB har stillet med et stærkt hold i hele efteråret, og det bliver en kamp mellem det bedste angreb og det bedste forsvar, siger Peter Enevoldsen. AaB er det mest scorende hold i rækken med 30 mål i kampe, mens TFC suverænt er det hold, der har lukket færrest mål ind. Blot otte gange er målmand Mikkel Petersen blev passeret, og han har holdt buret rent i hele syv kampe i træk. Ubesejrede TFC har nu vundet otte kampe i træk. - Det giver selvtillid, men jeg forventer en tæt kamp og lige kamp. Vi har mødt AaB mange gange i træningskampe, og det har hver gang været tæt, siger Peter Enevoldsen. Efter kampen mod AaB slutter TFC første halvdel af sæsonen mod endnu et hold Superliga-reserver, når Ikast lørdag i næste uge gæster Lerpytter. - Det er altid skønt at møde andethold, og vi har haft succes i kampene mod Superliga-reserver. De vil selvfølgelig gerne vinde kampene og blive i 2. division, men for dem handler det mere om at udvikle de enkelte spillere, så de vil gerne spille fodbold. AaB har været forskånet for mange skader og kan stille med et rigtig godt hold. Det er lidt grotesk, at de stiller med fem-seks udlændinge på et hold i 2. division, men det hænger også sammen med de få skader hos AaB, siger Peter Enevoldsen. For TFC handler det ikke om at blive i 2. division, men om tilbagevenden til 1. division. Den største rival i kampen om den direkte oprykningsplads, FC Fyn, har tabt to kampe i denne sæson, og det var begge gange i det nordjyske - nemlig til TFC og Jetsmark. Søndag aften spiller fynboerne igen i Nordjylland, hvor de møder FC Hjørring. @SRT-HOVED:Startopstilling @SRT-RESULTAT-MAGER:Thisted FCs forventede startopstilling i lørdagens udekamp AaB: Målmand Mikkel Petersen @SRT-RESULTAT-FED:Forsvar @SRT-RESULTAT-MAGER:Andreas Kristiansen Kingsley Mojo Tommy Markussen Andreas Overgaard @SRT-RESULTAT-FED:Midtbane @SRT-RESULTAT-MAGER:Simon Josefsen Mohammed ¿Bobo¿ Daniel Kristensen Martin Nielsen @SRT-RESULTAT-FED:Angreb @SRT-RESULTAT-MAGER:Peter Bechmann Mickey Berg @SRT-RESULTAT-FED:Bænken @SRT-RESULTAT-MAGER:Lars Kristensen Morten Nielsen Jesper Overgaard Johnny Eriksen (målmand) @Byli.9.special.bund:Af Lars Christensen lars.christensen@nordjyske.dk

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...