TFC måtte nøjes med et point
Et brændt straffespark og et dumt mål i eget net betød, at Thisted FC ikke fik fuldt udbytte i Tønder
TØNDER: Thisted FC spillede lørdag eftermiddag 1-1 på udebane mod bundholdet FC Sydvest 05 Tønder i fodboldens 2. division.
Thyboerne kom ellers fint fra start i dagens kamp og havde allerede efter et par minutter en stor chance for at levere en chokstart, men Glenn Rasks hovedstød røg i jorden og så over målet.
I stedet var det hjemmeholdet, der efter knap en halv times spil kom foran, da Sebastian Spornberger fra FC Sydvest sparkede et hjørnespark direkte i netmaskerne.
- Vi fik sat vores spil ganske fint fra starten af kampen og flyttede bolden godt, men desværre lavede vi lidt for mange dumme afleveringer, og desværre frygtede vi også hele tiden, at de ville score på en dødbold, for vi holdt dem væk fra andre chancer, fortæller Thisted FC-træner Peter ”Snak” Christensen, der til dagens kamp spillede med det unge talent René Nederby på venstrebacken i stedet for Kasper Dam, der måtte melde afbud.
Midtvejs fik TFC tildelt et straffespark, da Glenn Rask blev nedlagt på ulovlig vis i feltet, men desværre for de blå-hvide stod målmanden for FC Sydvest godt placerede og snuppede Daniel Kristensens spark.
Det blev dog ikke til et nederlag for TFC, og dette sørgede forsvarsspiller Mads Lauritsen for, da han på et hjørnespark headede bolden i mål til 1-1.
- Vi var dominerende og burde have vundet, men vi gjorde det svært for os selv med et dumt mål direkte på hjørnespark og et brændt straffespark, fortæller Peter ”Snak” Christensen
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.