TFC skal tilbage på sejrskurs

I sæsonens sidste hjemmekamp i 2. division får Thisted FC besøg af Lolland-Falster

Sead Gavranovic er blevet klar igen efter sin skade.Arkivfoto

Sead Gavranovic er blevet klar igen efter sin skade.Arkivfoto

THISTED:Efter nederlag til 2. divisions to tophold skal Thisted FC i dag forsøge at komme tilbage på sejrskurs, når de blåstribede i sæsonens sidste hjemmekamp møder Lolland-Falster Alliancen.

TFC må stadig undvære en stribe spillere, der er ude med skader, og der til kommer, at Jesper Overgaard er ude med karantæne efter et gult kort i tirsdagens kamp mod FC Fyn, og det bliver i stedet Jeppe Kirk, der overtager backpladsen. På positivsiden er offensivspilleren Sead Gvaranovic blev klar igen, og Morten Nystrup er blevet klar nok til at starte på bænken, hvor han får selskab af to ynglingespillere Martin Søndergaard og Alexander Odgaard.
I de to seneste kamp mod Næsby og FC Fyn har TFC lukket ni mål ind, efter thyboerne ellers har haft et stabilt forsvar.
- De to tophold har været onde ved os, og vi skal have vores defensiv på plads igen, men det har også været mod to doge hold, der er stærkere end Lolland-Falster, siger TFC’s cheftræner Peter ”Snak” Christensen, der mener, at Lolland-Falster er et hold, der står godt til TFC.
- Det er et hold, der frygtelige gerne vil spille fodbold. Det er et teknisk godt hold, men det er også en modstander, der giver os nogle muligheder for, at vi kan komme frem på banen, siger træneren, hvis hold i efteråret vandt 4-0 på udebane over Lolland-Falster.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.