TFC startede 2015 med et brag

Med flere nye ansigter i truppen mod Vejgaard fra jyllandsserien formåede Thisted FC at dominere årets første træningskamp

6
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

THISTED:Uden det store besvær hentede Thisted FC årets første sejr på grønsværen, da gæsterne Vejgaard B fra den bedste jyllandsserie lørdag middag var på besøg på Thisted Kunstgræsbane og efter to gange 45 minutters tempofyldt fodbold gik fra banen med en syngende lussing på 5-1.

Der skulle ikke gå lang tid, før hjemmeholdet fik medvind, for debutanten Ronni Møller-Iversen fik en fri mulighed serveret for fødderne i Vejgaard-feltet efter et indlæg af René Nederby, og med en kølig fodsålsfinte snød den tidligere Ringkøbing-spiller målmanden fuldstændig og gjorde det til 1-0 til stor jubel hos trænerstaben.

- Vi må bare sige, at Ronni viste hele sit potentiale i dagens kamp. Han er en kæmpe gevinst for holdet og har i sin første tid virkelig imponeret med en kanongod indstilling til tingene. Han har enorm arbejdskraft, og samtidig er der kvalitet i det hele, fortæller Henning Pedersen om den nytilkomne TFC’er, der kort inden pausen blev gjort selskab på målscorerlisten af angrebskammeraten Mikkel Agger.

Der var aldrig rigtig tvivl om kampens udfald, og tilbage var der kun sejrens størrelse at tale om. Efter 20 minutter kom også prøvespilleren Christian Rye på tavlen med et knastørt hug fra distancen, der blev rettet af og gik i netmaskerne.

- Christian er en rigtig klog spiller, der kan se spillet. Som central midtbanespiller skal man have stor forståelse for både tid og rum på banen, og selvom han ikke har spillet i en halv sæson, viser han rigtig gode takter. Thisted FC og han vil gerne have hinanden, og jeg håber på, at det snart falder på plads, fortæller assistenttræneren.

Vejgaard formåede at få reduceret til 3-1, men herefter slog Mikkel Agger til to gange og bankede de sidste søm i gæsternes kiste.

- Der var selvfølgelig mest fokus på angrebsspillet i dag, hvor vi havde bolden hele tiden. I de næste uger med modstandere som Ringkøbing, Vendsyssel og Jammerbugt bliver vi udfordret på helt andre måder. Der skal vi se, hvordan holdet kan fungere defensivt og som en helhed mod et meget højere niveau end i dag, fortæller Henning Pedersen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden