TFC-træner død

Jan Østergaard nåede aldrig at træne 2. divisionsholdet

Jan Østergaard, cheftræner for TFCs 1. divisionshold, døde torsdag efter et halvt års sygdom, oplyser klubben i en pressemeddelelse. Jan Østergaard har gennem to perioder været træner i Thisted og blev i sommer igen ansat som cheftræner for divisionsholdet. Desværre blev han syg under et ferieophold allerede inden første træning og gennemgik en stor operation med efterfølgende behandling, men yderligere sygdom stødte til. - Jan var meget vellidt for sin trænergerning i Thisted, og der var set frem til hans nye sæson som cheftræner, siger klubbens formand, Poul Erik Christensen. Jan var meget seriøs med sin trænergerning og har gennemgået træneruddannelsen på højeste niveau. Trods sin sygdom så Jan de fleste af Thisteds kampe her i efteråret, og så frem til, at han på sigt igen kunne deltage i træningen, tilføjer Poul Erik Christensen.