TFC vil hente amerikaner hjem med sponsorpakker

Thisted FC ønsker den 24-årige amerikaner Mayowa Alli til klubben

Anna Bech Sørensen
Mayowa Alli her flyvende i luften for at sikre sig bolden for Hjørring IF. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen
Thisted 14. november 2016 10:51 - Opdateret 14. november 2016 10:59

THISTED: TFC ønsker 24-årige Mayowa Alli som en del af spillertruppen fra 1. januar til 30. juni 2017.

TFC giver flere grunde til, at Mayowa Alli skal med på holdet. Blandt andet ser de ham som en rutineret defensiv spiller, der kan dække flere pladser. Han er dog primært midterforsvar og venstre back/kant. Derudover er han venstrebenet og fysisk stærk i nærkampe og dueller.

En anden årsag til, at TFC gerne vil have Mayowa Alli med til forårets oprykningsspil til 1. division er, at han tidligere har spillet for klubben. Det gjorde han i efteråret 2015, da han erstattede skadede Mads Lauritsen.

For at Mayowa Alli kan komme på holdet skal TFC have hentet mindst 100.000 kroner gennem sponsorater eller oprykningssponsorpakker. Sidstnævnte forsøgte klubben sig med til sidste års oprykningsspil, hvor de fik samlet så mange penge sammen, at de kunne lave en aftale med Thomas Quorning.

Oprykningssponsorpakkerne koster fra 1000 kroner om måneden og opefter.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...