Thailandsk ferieø står forrest i vaccinekø for at lokke turister

Thailand håber fra juli at kunne byde velkommen til turister, der vil bruge en masse penge i landet.

I Thailand er turismesektoren ekstrem vigtigt, og derfor har landet også været stærkt økonomisk påvirket af coronapandemien. Men det ønsker Thailand snart at ændre på og sætter derfor landets mest populær feriested, øen Phuket, forrest i vaccinekøen.

I Thailand er turismesektoren ekstrem vigtigt, og derfor har landet også været stærkt økonomisk påvirket af coronapandemien. Men det ønsker Thailand snart at ændre på og sætter derfor landets mest populær feriested, øen Phuket, forrest i vaccinekøen.

BANGKOK:Thailand prioriterer at vaccinere borgere, der bor på den populære turistdestination Phuket, to måneder før resten af landet.

Det sker med håbet om, at turister snart vender tilbage til øen og liver op i turismesektoren, der har været hårdt ramt af pandemien.

Myndighederne sigter mod at have vaccineret mindst 460.000 lokale – det meste af øens befolkning – inden 1. juli.

Samtidig bliver besøgende fra udlandet ikke pålagt at gå i karantæne ved ankomst.

Phuket har sin egen internationale lufthavn, og turister vil være i stand til at bevæge sig frit rundt på øen uden at udgøre nogen coronarisiko for resten af Thailands befolkning.

- Hvis vi kan opbygge en immunitet på 70-80 procent af befolkningen på øen, kan vi tage imod udenlandske turister, der er blevet vaccineret, uden behov for karantæne, siger Phukets viceguvernør Piyapong Choowong.

Yuthasak Supasorn, der er leder af landets turistmyndighed, siger, at man ikke forventer en massiv tilstrømning af turister. I stedet er håbet, at de, der besøger Phuket, vil bruge en masse penge der.

Supasorn forventer i høj grad at lokke turister fra Europa og USA til.

Turisme tegner sig for lidt over 11 procent af Thailand bruttonationalprodukt, bnp, og pandemien har været ødelæggende for sektoren, der skønnes at have mistet 1,45 millioner job på et år.

Thailand har haft relativt lave smitte- og dødstal i forbindelse med coronapandemien.

Således er der blevet registreret 29.100 smittetilfælde og 95 coronarelaterede dødsfald i landet med knap 70 millioner indbyggere.

De lave coronatal skyldes blandt andet, at landet har haft et strengt karantænekrav ved indrejse.

Thailand har under pandemien også forsøgt at tiltrække turister, der ville blive i landet for en længere periode, blandt andet med karantæne på golfresorts, men det er ikke lykkedes.

/ritzau/Reuters

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.