Fjerkræproduktion

Thailandske kyllinger bekymrer

Billigt kød oversvømmer markedet - detailhandelen afviser dansk fjerkræbranches advarsler

NORDJYLLAND: To små ord på bakkerne med kyllingebryst i købmandens køledisk rummer en forklaring på krisen i dansk fjerkræbranche: "Oprindelse: Thailand". På få år er der sket en eksplosiv vækst i importen af fjerkrækød fra især Thailand og Brasilien til EU. Den var 0 i 1995 og er vokset til næsten 330.000 tons i år - en fordobling fra året før. Importørerne har opdaget et hul i EUs toldmur. Fjerkræbranchen er bekymret og anklager konkurrenterne i de oversøiske lande for produktionsmetoder, der er forbudt i EU, bl.a. anvendelse af forbudte antibiotika i foderet. Danske indkøbere siger god for deres leverandører og tilbageviser, at danske forbrugere har grund til bekymring: - Vi kan fuldt og helt stå inde for vore produkter, siger kvalitetschef Lars Chr. Balslev fra indkøbskæden SuperGros, der leverer til bl.a. Spar- og SuperBest-købmændene: - EU har en grundig grænsekontrol, og som stor indkøber besøger vore egne inspektører de thailandske slagterier. De er dybt, dybt imponerede over hygiejne-standarden. Den matcher fuldt ud de danske slagteriers standard. De kvaliteter, vi præsenteres for og sælger til vore kunder, kan der ikke sættes en finger på. Det er den danske fjerkræbranche, der har et problem - et prisproblem. Den landmandsejede fødevarevirksomhed, Tulip Food Company, køber også fjerkrækød i Thailand uden bekymring. - Det afgørende for os er, at produkterne, produktionen og kontrollen lever op til vores kvalitetsstandard, og vi har vores egen overvågning af leverandørerne. Der har tidligere været meget stor opmærksomhed omkring Thailand, og regeringen har gjort et stort og håndfast arbejde for at si dårlige leverandører fra, fastslår administrerende direktør Torben Skou. I sommer skærpede Fødevaredirektoratet grænsekontrollen af animalske fødevarer fra Kina, Indonesien, Myanmar, Pakistan, Vietnam og Thailand, herunder specifikt fjerkrækød. Forbrugerrådet mener, at forbrugerne skal sikres reel valgmulighed mellem en obligatorisk og objektiv mærkningsordning, og bromatolog Gitte Groes peger på, at den danske fjerkæbranche selv har problemer i form af udbredt tilstedeværelse af camphylobakter. Side 3