The Bats for andet år i træk

STORVORDE:For andet år i træk har folkene bag det tilbagevendende efterårsbal i Båndby-Hallen, Storvorde, skrevet kontrakt med det kendte Nibe-orkester The Bats, der ved hjælp af deres optrædener tager publikum på oplevelse i popmusikkens univers. Årets fest - og den 29. i rækken siden hallens opførelse i 1977 - er sat til lørdag 24. september. Undervejs og i pauserne vil The Bats blive suppleret af Diskotek Bonden. Historien om The Bats går 30 år tilbage. Bandet blev i 1985 dannet som udspring af et andet Nibe-orkester, Heavy Clouds. Siden har The Bats, hvert eneste år, optrådt på Nibe-festivalen Den lille Fede. Blot tre år efter stiftelsen, debuterede nibenitterne med cd'en "Having a Party".